Dom: 10 måneder for at tvinge kvinde til at udlevere dankort

Retten i Lyngby idømte onsdag en 52-årig mand 10 måneders fængsel for at have tvunget en kvinde til at udlevere penge, TV, et hævekort og PIN kode.

Den 52-årige tvang sig i september 2015 ind hos en 49-årig kvinde og hendes ven. Den 52-årige truede med en større lås i en klæde, som han svingede med. Ifølge den nu dømte, skyldte kvinden ham penge, og derfor tvang han kvinden til at give ham sit TV, samt udlevere et hævekort med PIN-kode.

Han truede også kvinden med at slå hende ihjel, hvis hun anmeldte det til politiet.

Den 52-årige blev dog efterfølgende varetægtsfængslet, og løsladt igen i december 2015.

Læs også: 20-årig fængslet for designerindbrud

I januar skete endnu et overgreb, da den 52-årige tvang den 49-årige til at give ham 4.000 kroner. Han havde sat hende stævne ved den Danske Bank i Lyngby, og truede med at han var bevæbnet, mens han hev ud i jakken for at indikere, at han havde et våben. I følge den 52-årige skyldte kvinden ham stadig penge.

Det takserede Retten i Lyngby tirsdag til 10 måneders fængsel. Den 52-årige er også dømt for forsøg på brugstyveri, besiddelse af et samuraisværd samt 4.000 ulovlige piller.

Læs også: Rektor på Gammel hellerup forbyder skoleblad

Anklagerfuldmægtig Anne-Mette Wedell Seerup fra Nordsjællands Politi udtrykker i en pressemeddelelse tilfredshed med, at den tiltalte blev fundet skyldig i to tilfælde af tvang.

-  Man skal især kunne føle sig tryg i sit eget hjem, og det er derfor en skærpende omstændighed, at tvangen fandt sted på kvindens bopæl. Straffen for ulovlig tvang plejer ikke at være så høj som i dette tilfælde, men fordi tvangen fandt sted i kvindens hjem, og fordi der var tale om to tilfælde samt vidnetrusler, blev den tiltalte straffet med 10 måneders fængsel, siger Anne-Mette Wedell Seerup.

Den tiltalte tog betænkningstid med hensyn til anke.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik