Comeback sikrer Lyngby tre point

Comeback sikrer Lyngby tre point mod Fredericia.

Topholdet Lyngby sikrede sig søndag en ny sejr i 1. division, da Fredericia blev slået på udebane.

David Nielsens mandskab vandt med 4-2 over Fredericia, der ellers førte 1-0 ved pausen.

Hjemmeholdet bragte sig foran efter ti minutter på et selvmål fra Michael Lumb, og den stilling holdt første halvleg ud.

Jesper Christjansen udlignede for Lyngby umiddelbart efter pausen, inden David Boysen efter en time gav gæsterne føringen. Med sit andet mål gjorde Jesper Christjansen det lidt senere til 3-1.

På det tidspunkt var Fredericia blevet reduceret til ti mand, efter at Sune Kiilerich havde modtaget sin anden advarsel.

I slutfasen scorede Brent McGrath til 2-3 for Fredericia, der spillede holdets første kamp, efter at træner Ove Pedersen er skiftet til Hobro.

I overtiden cementerede David Boysen gæsternes sejr med målet til 4-2.

Lyngby topper 1. division med 41 point. Fredericia har 24 point på sjettepladsen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

F C Nordsjælland

FC Nordsjælland får ny udenlandsk ejer

Alexander Aslak Nørgaard

Birkerød-svømmer sætter dansk svømmerekord i DM-triumf

Viktor Fischer, FCK

Smitteudbrud hos FCK: Nu er seks spillere ude med corona

Jonas Wind

FCK-profiler testet positive for coronavirus

Lyngby-Taarbæk

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere