Clara Tauson bliver Årets Junior-tennisspiller

Det 16-årige stortalent fra Lyngby er for tredje år i træk blevet kåret som Årets Juniortennisspiller.

Det går strygende for Clara Tauson.

Den 16-årige tennisspiller fra Lyngby viste sig i sig i 2018 som et af de lysende talenter op den internationale tennis-scene for kvindelige juniorspillere.

I løbet af året vandt hun hele fem turneringer på ITF's juniortour, og torsdag blev hun hædret med prisen som Årets Juniortennisspiller for tredje år i træk, meddeler Dansk Tennis Forbund i en pressemeddelelse.

Caroline Wozniacki, som onsdag blev kåret til Årets Tennisspiller 2018, vandt til sammenligning Årets Juniortennisspiller de første fire år prisen blev uddelt.

- Clara Tauson har leveret et helt eminent flot år i 2018 og er en fortjent vinder af Årets Juniortennisspiller. Det er ikke kun hendes resultater på banen, der imponerer mig.

- Hele hendes indstilling til sin tennis giver én troen på, at hun kommer til at udrette store ting i fremtiden, siger formand for Dansk Tennis Forbund, Henrik Thorsøe Pedersen, der overrakte prisen til Clara Tauson.

Flotte triumfer

Ud af de i alt fem ITF-turneringer, som Clara Tauson vandt sidste år, var de største titler en grade A-turnering i Osaka - niveauet lige under junior grand slams - og europamesterskabet for U18 i Schweiz. Sidstnævnte deltog danskeren endda i på dispensation, da hun hørte til i U16-aldersklassen.

 
 
Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Clara Tausons fremragende 2018 kvalificerede hende til ITF Junior Masters for årets otte bedste juniorer som den yngste i feltet. Her blev hun nummer tre. Samme placering opnåede hun også på juniorverdensranglisten.

Årets Juniortennisspiller vælges af en jury bestående af udvalgte danske sportsjournalister. De kunne vælge mellem tre nominerede, der var indstillet af Dansk Tennis Forbund.

Foruden Clara Tauson var de nominerede Holger Nødskov Rune fra Gentofte, der som den yngste dansker nogensinde fik debut for seniorernes Davis Cup-hold, og som sluttede året som verdens højest rangerede junior i sin årgang, samt Elmer Møller fra Skovbakken ved Aarhus, der nåede finalen ved U16 EM i Moskva.

Sammen var de to 15-årige drenge desuden rygraden på det danske Junior Davis Cup-hold, der sikrede sig en historisk sjetteplads ved VM for U16 hold, hvor kun verdens 16 bedste nationer deltog. Undervejs i turneringen slog de Frankrigs europamestre.

- Vi er utroligt privilegerede i disse år med flere store talenter. Det er ikke blot godt efter danske standarder - men også i international målestok. Jeg glæder mig meget til at følge dem i 2019 og resten af deres tenniskarriere, siger Henrik Thorsøe Pedersen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik