Brandfolk redder fem katte, to hunde og en dame fra brand i lejlighed

Det er ganske usædvanligt, at så mange husdyr skal have livsreddende førstehjælp, fortæller indsatslederen.

Opdatering klokken 14.30:
Nordsjællands Politi oplyser, at en af de fem huskatte, der blev reddet ud af lejligheden, senere blev aflivet som følge af alvorlig røgforgiftning.

En ældre dame, to golden retrievere og fire brogede huskatte slap med livet i behold, efter en brand i en lejlighed i Lyngby havde ført til røgforgiftning hos hele forsamlingen.

Natten til mandag rykkede brandfolk fra Beredskab Øst ud til en melding om ildebrand med røgudvikling i en lejlighed på Rønne Allé i Lyngby.

Her udviklede indsatsen sig hurtigt til en livredningsaktion.

Det fortæller indsatslederen ved Beredskab Øst til TV 2 Lorry.

- Branden var som sådan ikke så voldsom, men der var udviklet en del røg inde i lejligheden. Vi slukkede branden hurtigt og fik reddet en ældre dame ud. I lejligheden var der også en del husdyr, som vi også fik ud i sikkerhed, siger indsatsleder Ole Gregersen til TV 2 Lorry.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Video: Byrd / Bjørn Nielsen

Her havde den 66-årige dame såvel som hendes fem katte og to hunde fået røgforgiftning.

Mens beredskabet overdrog beboeren til Region Hovedstadens Akutberedskabs behandling, gik brandfolkene straks gik i gang med at behandle husdyrene.

- Som man også kan se på billederne, så var flere af dyrene bevidstløse og krævede livsreddende førstehjælp.

- Vi havde udstyr med til iltbehandling til både mennesker og dyr. Det er en slags maske, man sætter på dyrene på samme vis som mennesker, fortæller indsatslederen.

Artiklen fortsætter efter billedet...

I alt fem katte og to hunde modtog førstehjælp, efter de blev reddet ud af den brændende lejlighed. På nær en af kattene overlevede alle dyrene.
I alt fem katte og to hunde modtog førstehjælp, efter de blev reddet ud af den brændende lejlighed. På nær en af kattene overlevede alle dyrene.
Foto: Presse-fotos.dk
I alt fem katte og to hunde modtog førstehjælp, efter de blev reddet ud af den brændende lejlighed. På nær en af kattene overlevede alle dyrene.
I alt fem katte og to hunde modtog førstehjælp, efter de blev reddet ud af den brændende lejlighed. På nær en af kattene overlevede alle dyrene.
Foto: Presse-fotos.dk

En af kattene måtte aflives

Og selvom situationen især for husdyrene var kritisk, så lykkedes det i første omgang brandfolkene at redde alle syv kræ og ejeren.

Desværre havde en af de fem huskatte pådraget sig røgforgiftning så alvorlig, at den senere måtte aflives, oplyser Nordsjællands Politi mandag formiddag.

- Det var en særlig redningsaktion. Det er ikke så unormalt, at vi fra tid til anden skal behandle en hund eller en kat for røgforgiftning, men jeg har aldrig oplevet, at vi har reddet så mange husdyr fra en lille lejlighed, siger Ole Gregersen.

Hundene og kattene blev efterfølgende overdraget til Dyreværnet, der agerer plejefamilie for dem den kommende tid og tager sig kærligt af dem.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik