Bjarne Larsen og hans to døtre, Berit Larsen og Linda Sabatinsky Buck, havde alle armene højt oppe over hovedet i sejrsgestus, da de forleden tog imod ham foran genoptræningscenteret Kildegården i Gladsaxe.
Ni ugers indlæggelse med covid-19 var endeligt ovre. Ni uger med masser af bekymringer var endelig slut. De to kvinder grinte højlydt, imens de krammede deres far. Det var tydeligt, at de følte stor lettelse.
- Nu skal vi hjem Er det ikke dejligt? Du skal hjem, lød det fra en af døtrene Berit Larsen.
Jeg vil bare håbe, at du får det bedre lynhurtigt, så du kan komme ovenpå og blive stærk igen. Det er jo det, det handler om.
Siden Bjarne Larsen blev indlagt den 5. marts, har han været meget tæt på at dø. Han har blandt andet ligget 10 dage i kunstig koma, og på et tidspunkt måtte lægerne skære hul i halsen på ham, fordi han instinktivt hev slangerne ud af munden.
Jeg har som journalist fulgt Bjarne Larsens kamp igennem hele hans sygdomsforløb. Ved at interviewe hans datter, Berit Larsen, har jeg kunnet lave en række historier om de mange op og nedture, de ni uger har budt på.
Lun underspillet humor
Der er under ti minutter fra genoptræningscenteret Kildegården til det rækkehus i Lyngby, hvor Bjarne bor sammen med sin samleverske igennem 27 år, Ingerlise Jensen.
Da Berit Larsen ser Ingerlise udbryder hun:
- Sådan Ingerlise, så er han hjemme du!
Allerede den 25. marts fortalte Berit, at hun og Ingerlise nøje har planlagt, hvordan de vil tage imod Bjarne, når han kommer hjem. De vil genopføre en scene fra omkvædet i Tony Orlandos evergreen: "Tie a yellow ribbon 'round the old oak tree."
Sangen handler om en mand, der kommer hjem fra fængslet og er i tvivl om, hvorvidt hans kone elsker ham. Hvis der er pyntet med gule hårbånd, når han kommer til hendes dør, er han velkommen hjem.
Allerede ude foran rækkehuset lyder tonerne af Johnny Reimers danske version af sangen, som hedder "Bind det gule hårbånd i det gamle træ." På gelænderet på trappen op til huset er der bundet gule hårbånd.
Kort efter vi er ankommet, kommer Bjarne med en tør, drillende kommentar:
- Det er forkert tema skat. Den handler jo om én, der har siddet i spjældet. Det har jeg jo ikke gjort, jeg har været på hospitalet!
- Det føltes sådan for os, lyder svaret promte fra hans datter, Berit Larsen. Det er tydeligt, at tonen i familien er kærlig, kontant og fuld af underspillet, lun humor.
Læste højt imens han lå i koma
Artiklen er fra slut marts, og han havde på det tidspunkt ligget i koma i to dage. Her bagefter fortæller Berit, at brevene gav hende og de andre familiemedlemmer en mulighed for at gøre noget i en situation, hvor de ellers følte sig magtesløse.
- At vi kunne skrive de breve og læse dem for ham, betød alt. Det var det eneste, vi kunne. Det betød rigtig meget, siger Berit Larsen.
Bjarne Larsen er vokset op i et barskt kvarter og er tidligere bokser og boksetræner. Berit håbede at vække hans indre fighter. I første omgang var han dog langt væk.
- På et tidspunkt følte jeg, at de troede, jeg var halvdød. Jeg kom sgu' på noget af en rejse, siger Bjarne.
I næste historie, vi bragte, var det Bjarnes samleverske Ingerlise, der havde skrevet et brev, som hun læste højt. Hun fortæller, at hun har været meget påvirket af situationen.
- Jeg var meget bekymret, siger Ingerlise Jensen med en stille stemme. Hun er tydeligvis meget berørt over, at hun for få minutter siden har fået sin ledsager i livet hjem.
Troede ikke, at han kom hjem
Bjarne havde over 41 graders feber og lå 10 dage i respirator. Lægerne måtte blandt andet stikke hul hans hals, fordi han, imens han lå i koma, instinktivt trak slangerne ud af munden. I dag fortæller familien, at de mistede troen på, at de ville få Bjarne hjem i live, da det så mørkest ud.
- På et tidpunkt regnede vi nærmest ikke med, at du kom hjem igen, siger Ingerlise.
- Er det rigtigt? siger Bjarne.
- Ja, vi var da allesammen meget nervøse, siger Ingerlise.
- Undtagen mig, siger Bjarne.
Berit Larsen fortæller, at hun, Ingerlise og Linda brugte mange kræfter på at støtte hinanden. De talte sammen dagligt.
- Det har været en utroligt frustrerende tid. Blandt andet fordi vi ikke kunne komme ind til ham og holde ham i hånden. Hvis han gik over på den ande side, var det jo utrolig hårdt ikke at kunne være der for ham, siger hun.
Støtte fra hele verden - og en verdensmester
Historierne, som TV 2 Lorry bragte om Bjarne Larsens kamp, betød, at familien modtog mange hilsener fra folk, der havde kendt Bjarne igennem hans liv. Nogle af de gamle boksere, han har været træner for, sendte opmuntrende videoklip til ham. Under mit besøg får Bjarne første gang lejlighed til at se dem.
Klippene er fulde af kærlighed og respekt. På et klip står en af de gamle gutter, Peter Barrakonyi, i boksepositur med boksehandsker og siger:
- Nu hører du efter champ. Du var der for os, dengang vi var drenge. Nu er de vores tur til at give igen. Så Bjarne: Kæmp! Kæmp! Kæmp! Vi er med dig!
Bjarne har også fået en hilsen fra tidligere verdensmester og professionel bokser Mikkel Kessler. Han siger:
- Jeg vil bare lige sige 1000 tak, fordi du har fulgt min karriere og er en stor fan. Det er jeg rigtig glad for. Jeg vil også bare håbe, at du lynhurtigt får det bedre, så du kan komme ovenpå og blive stærk igen. Det er jo det, det handler om!
Bjarne følger klippene på ipad´en med smil i øjnene.
- Jeg synes, det er så fedt at se, siger han.
Det store vendepunkt
Efter en af de gange, hvor Berit talte til Bjarne i telefonen, imens han lå i koma, var der pludselig håb. Sygeplejersken fortalte, at han havde løftet armen under samtalen, som om han ville vise, at han registrerede, at Berit talte til ham. I en artikel fortalte Berit, at hun blev så glad, at hun følte, hun havde vundet i lotto.
Nu kan Berit og Bjarne endelig tale sammen om situationen. Bjarne fortæller, at hun havde tolket den hævede arm helt rigtigt. Han kunne høre hende, og det gav ham kampgejst.
- Jeg kan godt huske det, meget svagt. Du sagde, at jeg skulle løfte hånden. Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at løfte armen...to gange. Jeg tænkte: 'Kraftedeme nej! Jeg skal sgu overleve det her', siger Bjarne til Berit.
Hun svarer:
- Din puls gik også hurtigere på monitoren. Det sagde sygeplejersken, så et eller andet har du jo registreret.
Savnet til familien
Efter at sygdommen vendte, fik Bjarne det bedre dag for dag, og tirsdag efter påske blev han konstateret fri for covid-19 og udskrevet fra Herlev Hospital.
Jeg mødte ham et par dage efter på genoptræningscenteret Kildegården, hvor han skulle træne kroppen op igen, så han kunne klare at bo derhjemme. Især benene bliver svækket af at ligge ned i så mange dage, og musklerne forsvinder og skal bygges op igen, før man kan gå. På grund af smittefare kunne Bjarne ikke få besøg af familien, og han glædede sig meget til at komme hjem.
- Det med at sidde på min terasse en sommerdag, hvor solen skinner, og så en rigtig god franskbrødsmad med gammel ost, fedt og sky på. Og så en kold bajer. Det glæder jeg mig til, sagde han.
Nu er han hjemme. Osten gemmer han til en af de nærmeste dage. Men han er sammen med familien. Ifølge Berit har familiens sammenhold været helt afgørende for, at de kunne komme igennem den svære tid.
- Det har været enormt vigtigt, at familien har haft hinanden og har kunnet støtte hinanden i det her forløb. Ingerlise og jeg har brugt hinanden rigtig meget i alt det her. Og min søster også. Det har været guld værd, siger Berit.
En fantastisk historie
Berit fortæller, at der - udover de mange positive henvendelser fra omverdenen - også er en anden grund til, at hun har fortalt Bjarnes historie til mig. Hun havde simplethen et behov for at sætte ord på alt det, hun gik igennem - at fortælle det til nogen.
- Jeg har brugt dig rigtig meget faktisk til at komme igennem mine frustrationer. Det vil jeg godt sige tak for. Det har været dejligt, siger Berit Larsen.
Jeg (red. journalisten bag artiklen, Sebastian Bindesbøll Møller) svarer:
- Tak skal du have. Det har været specielle tider, hvor vi alle har levet i sådan en slags undtagelsestilstand. Det har også virkelig betydet noget for mig, at du har delt Bjarnes historie, så jeg har kunnet bringe den videre til alle de mennesker derude, der har haft et stort behov for at få mere at vide om den her sygdom. Og det er helt fantastisk at kunne være her nu og kunne fortælle, at du Bjarne har vundet over sygdommen.
- Ja, det er helt fantastisk, siger Bjarne og stikker en knyttet hånd i luften.
- Børnebørnene har altid sagt: Morfar han dør sgu aldrig! Nu sidder han her igen, siger Berit Larsen og griner, imens hun klemmer Bjarnes skulder.
