Biodiversiteten får en stang dynamit

I Jægersborg Hegn bruger Naturstyrelsens folk lige nu dynamit til at skabe bedre vilkår for naturen.

Jægersborg Hegn genlød mandag af brag fra eksplosioner. En håndfuld af træerne i skoven blev nemlig sprængt i stykker for at skabe bedre levesteder forskellige arter.

- Vi vil lave nogle nye levesteder til svampe og insekter, og når man sprænger træerne i stykker, så ligner det mere de naturlige skader, som træer får, når et lyn for eksempel slår ned, fortæller skovrider, Kim Søderlund.

Jægersborg Hegn er en de skove, som i år er blevet udlagt som urørt skov. Omkring 3500 træer i landets nye urørte skove er blevet udpeget til på forskellige måder at blive gjort gamle før tid - altså ødelagt på en måde, så de langsomt går ud.

Bedre vilkår for svampe og insekter

- I de her nye skove, der er udlagt til urørt skov, der vil vi gerne booste levevilkårene for svampe og insekter, så de hurtigere får gode levevilkår - det er der mangel på, siger Kim Søderlund.

I hovedstadsområdet er blandt andet store dele af Gribskov, Tisvilde Hegn, Hellebæk/Teglstrup Hegn, Nørreskoven, Farum Lillevang N, Ganløse Ore, Ryget og altså Jægersborg Hegn blandt de skove, der nu er udlagt til urørt skov, hvor man ikke længere må drive kommercielt skovbrug, men gerne bekæmpe invasive arter og sørge for at støtte biodiversiteten.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik