Beredskab rykker ud til brand i tennishal

Beredskab Øst er torsdag eftermiddag massivt til stede ved en tennishal, hvor der er opstået brand.

Torsdag eftermiddag rykkede Beredskab Øst massivt ud til Lyngby Svømmehal, efter de havde modtaget en melding om ild i taget.

Det har dog efterfølgende vist sig, at branden ikke er opstået i selve svømmehallen, men i Lyngby Tennis- og Squashcenter, oplyser beredskabet på Twitter.

Ifølge beredskabet er branden under kontrol, og man samarbejder på stedet med både Nordsjællands Politi og repræsentanter fra Lyngby-Taarbæk Kommune.

Nordsjællands Politi skriver på Twitter, at røgudviklingen muligvis er sket i forbindelse med noget arbejde med tagpap.

Eftermiddagens brand er opstået blot ni dage efter, der senest var ild i den nærliggende svømmehal.

Her blev borgere evakueret, ligesom brandvæsenet var massivt til stede.

Den 10. september var der tale om en installationsbrand i svømmehallen.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik