Vores frihedsrettigheder er under pres, og coronakrisen har kun forstærket det, advarer professor

Hvis vores børn og børnebørn skal opleve ægte demokrati, skal vi til at passe mere aktivt på det, advarer KU-professor Marlene Wind.

De fleste af os kan sagtens acceptere, at staten både herhjemme og i resten af Europa indskrænker vores frihedsrettigheder og sætter hensynet til sundhedsvæsenets kapacitet over alt i kampen mod covid-19.

Meget af hastelovgivningen har desuden 'solnedgangsklausuler', der skal sikre, at staten slipper sit greb om os, når vi på et tidspunkt har fået styr på coronaen.

Vi skal bare ikke glemme, at staternes ønske om mere styr på befolkningerne begyndte, inden vi nogen sinde havde hørt om covid-19.

quote Fra Ungarn over Catalonien til Storbritannien vokser nationalisme, populisme og længslen efter den stærke leder frem

Marlene Wind, professor og EU-ekspert

Herhjemme oplevede vi for eksempel statsminister Mette Frederiksen (S) forberede os på, at hun var klar til at tage hidtil usete metoder i brug for finde vores kriminelle:

Louisiana LIVE på Lorry

- Det, der driver mig som statsminister, er et grundlæggende ønske om at passe på Danmark. Skal jeg have vished for, at jeg gør, hvad jeg kan for det, er vi nødt til at tage nogle ting i brug, som vi ikke tidligere har haft hverken behov for eller lyst til, sagde Mette Frederiksen i oktober.

Hvorefter Justitsminister Nick Hækkerup (A) fulgte op med at forklare, at en øget overvågning af danskerne ville betyde ikke mindre, men mere frihed for de massivt overvågede.

Bevægelse i hele Europa

Siden 2. verdenskrig har vi ellers taget det for givet, at Vesteuropa stod for liberale frihedsværdier som menneskerettigheder, uafhængige domstole og frie medier.

Men med murens fald i 1989 begyndte en bevægelse væk fra det, vi troede var nagelfaste værdier, fortæller Marlene Wind i samtaleserien Louisiana LIVE på Lorry.

Hun er professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet - og bekymret for den udemokratiske udvikling, hun oplever i Europa lige nu.

quote Jeg vil meget nødigt give andet end demokrati videre til mine børn og børnebørn. Andre har det på samme måde, så hvorfor kæmper flere ikke mere for det.

Marlene Wind, professor og EU-ekspert

- Fra Ungarn over Catalonien til Storbritannien vokser nationalisme, populisme og længslen efter den stærke leder frem. Vores frihedsrettigheder er under pres, og coronakrisen har kun forstærket tendensen, siger Marlene Wind.

Magten over fortællingen

Det er den slags fortællinger, vi skal være opmærksomme på, påpeger Marlene Wind. Ikke bare herhjemme, men i hele Europa.

-  Man ser det alle vegne, at man bruger information til at fremme sin egen sag, og man er sådan set ret ligeglad med, om det er sandt, bare det giver en selv de points, der skal til, siger hun. 

quote De politikertyper, vi ser for tiden, er fokuserede på at sælge de her historier, og har et hav af spindoktorer, der kan målrettet historierne derhen, hvor de går bedst ned

Marlene Wind, Professor, EU-ekspert

- Jeg ser et skred i hele vores demokratiopfattelse, som populismen har afstedkommet, og hvor de politikertyper, vi ser for tiden, er fokuserede på at sælge de her historier, og har et hav af spindoktorer, der kan målrettet historierne derhen, hvor de går bedst ned, siger Marlene Wind.

Hver sig selv nærmest

Professoren fra KU er aktuel med bogen 'Tribaliseringen af Europa - Et forsvar for vores liberale værdier'.

Louisiana LIVE på Lorry

Her kortlægger hun, hvordan demokratiet og samhørigheden er under stigende pres i EU. Tribalisering dækker over stammetænkning, hvor befolkningsgrupper søger sammen med dem, der ligner en selv, og bekæmper dem, der står udenfor.

 - Vi ser det i Storbritannien, hvor Brexit-tilhængere beskylder deres modstandere for forræderi og stempler EU-tilhængerne som upatriotiske forrædere, og i populistiske bevægelser i Ungarn og Polen, hvor frie valg, et uafhængigt retssystem og en fri og kritisk presse står for fald, siger Marlene Wind.

Vi, de priviligerede få

Marlene Wind forstår ikke, hvorfor hverken EU eller de enkelte stats- og regeringsledere ikke sætter de udemokratisk medlemslande på plads.

- Om ganske få år er vi otte procent europæere tilbage i verden, og hvis vi ikke engang inden for EU's rammer kan blive enige om, hvad demokrati er og kan finde ud af at leve op til paragraf 2 om beskyttelse af menneskerettigheder, af retsstaten, af uafhængige domstole, af en fri presse, af retten til at forsamles, af retten for NGO'er til at agere i det offentlige rum og til at mobilisere kritik at regeringen, hvordan kan vi så tillade os at kritisere udemokratiske lande som Kina og populistiske ledere som Erdogan og Putin - og i øvrigt også Trump - for at være galt på den?

Det er som om vi europæere har glemt, at vores demokrati og menneskerettigheder er noget utroligt værdifuldt, som let kan forsvinde igen.

- Jeg vil meget nødigt give andet end demokrati videre til mine børn og børnebørn. Andre har det på samme måde, så hvorfor kæmper flere ikke mere for det? , undrer Marlene Wind sig. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Mangel på servicehunde

playMangel på servicehunde rammer Mathias: "Jeg frygter, at hunden ikke kommer"

20180419-170125-l-1920x1277we.jpg

Supermarked har problemer med unge uden mundbind - sender appel til forældre

Udklipmurer fra Brøndby

Murer fra Brøndby får lov at blive i Danmark, mens klagesag behandles

Fakkeloptog Helsingør

Hundredvis af borgere støttede caféejer i fuldstændig stilhed

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere