"Det er kunsten og kulturen, der får os mentalt sunde gennem krisen"

Gennem corona-krisen har store dele af kulturlivet følt sig svigtet.

Det sved, da kulturens egen minister kaldte det for 'upassende' at skulle tale særskilt om kunst og kultur i krisens første tid, og det er svært for mange kulturinstitutioner at forstå, hvorfor de ikke må genåbne ansvarligt sammen med butikker, restauranter og efterskoler i fase 2, men må vente til start juni.

Den nye formand for Ny Carlsbergfondet, Christine Buhl Andersen, forstår godt kunstnernes og institutionernes desperation. 

I en samtale med Louisiana LIVE på TV 2 Lorry advarer hun mod at overse den betydning, som kunsten og kulturen har i en krisetid.

- Når tiden er så alvorlig, som den er nu, med arbejdsløshed, sundhedskrise og økonomisk krise, tyer vi til kulturen for at holde det ud. Vi vender os mod kunsten og kulturen for underholdning, trøst og søgen efter forklaringer. Det er for eksempel blevet populært i Danmark at synge fra Højskolesangbogen, ligesom folk læser flere bøger, fordi tiden skal gå med noget, siger Christine Buhl Andersen.

Kunstens særlige styrke ligger i, at der altid er plads til det, der er svært, mærkeligt og irrationelt - og det, der får os til at grine.

- Det kan være følelser, konflikter, det forbudte. Alt det, der ikke bare passer ind. Alle, der søger et rum, hvor der er plads til det, som man selv oplever som svært, kan finde noget i kunsten. Men det kan også bare være noget, der er rigtigt sjovt og får én på andre tanker, siger Christine Buhl Andersen.

Mest magtfulde kunstfond

Vi kender Christine Buhl Andersen som mangeårig leder af KØS, Museet for kunst i det offentlige rum i Køge, og siden direktør for Glyptoteket i København og medlem af den tre mand store bestyrelse i Ny Carlsbergfondet.

I marts satte hun sig -som den første kvinde for øvrigt - for bordenden i fondet, der er landets mest ombejlede og magtfulde fond inden for billedkunst. Fondet donerer hvert år kunstværker for 100 mio. kr. til de danske kunstmuseer.

I år råder fondet over svimlende 200 mio. kr. til udlodning, fordi Carlsbergkoncernen har gjort det godt som forretning.

Christine Buhl Andersen nåede at have tre dage i sit nye job som formand, inden Danmark lukkede ned midt i marts af skræk for covid-19.

- Siden den dag har Ny Carlsbergfondet været optaget af de negative konsekvenser for kunstnere, gallerier, museer og kunsthaller, fordi vi rent faktisk kan gøre noget, siger Christine Buhl Andersen.

Fondet skabte hurtigt en særpulje på 30 mio. kr., som kunstmuseerne kan søge, så de har noget interessant at byde på, når de en dag må åbne igen. Christine Buhl Andersen håber, at det vil inspirere andre med magt og penge til at følge trop.

- Vi som samfund har en forpligtelse til at skabe rammerne for kunsten og sikre, at den ikke bliver glemt i en tid med fokus på respiratorer, økonomi og sikkerhedspolitik, siger Christine Buhl Andersen.

Meget at lære af krisen

Fra et kunstnerisk perspektiv er der bunker af ting, vi kan forstå og lære af corona-krisen.

- Koblingen mellem klima og bæredygtighed har optaget mange kunstnere i flere år. Her under corona-krisen er det tydeligt, hvordan man kan trække vejret i Beijing, fordi alt er lukket ned, og hvordan vi faktisk kan stoppe med at flyve fra den ene dag til den anden. Det giver tanker om, hvad krisen kan lære os om den måde, vi lever på og om jordens fremtid, siger Christine Buhl Andersen.

Samtidig har kunstnere den fordel i en nedlukningstid, at de ikke er bange for pauser.

- Modsat mange af os andre, der er mere resultatorienterede, optagede af struktur og præstation, er kunstnere typisk ikke bange for proces. Kunsten er ofte langt mere åben overfor, at ting er i bevægelse, at der er noget, vi ikke forstår, og at det kan bruges til noget, som for eksempel kan blive et billede. Billedet i sig selv er ikke det mest interessante, det er processen dertil og det sjældne at kunne være i noget, som er mærkeligt og sært, forklarer Christine Buhl Andersen.

Vi oplever særligt sammen med andre

Til gengæld ligger mange af glæderne ved kunst og kultur i at dele dem med andre til koncerter, på kunstmuseer, på festivaler, i biografer og så videre.

- Film kan man opleve og streame derhjemme, som mange gør nu, ligesom du kan have en stor litterær oplevelse alene derhjemme. Men en skulptur eller et maleri er noget fysisk, som du skal stå overfor for at opleve pennestrøgene. Samtidig er en del af oplevelsen, at du møder kunsten i selskab med andre, der oplever det samme, siger Christine Buhl Andersen.

- Jeg skiftede selv fra litteratur til billedkunst, for jeg kan så godt lide det der liv omkring kunst, og alle mulige slags mennesker, der går rundt og snakker og ser skøre ud. Men nu er alt det ekstroverte ved kunsten lukket ned, siger Christine Buhl Andersen.

Selv når der bliver lukket op, ved ingen, om det redder kunstnerne og kulturinstitutionerne.

- Hvilken social adfærd vil folk have? Vil de overhovedet have lyst til at gå til store koncerter, eller vil man være bange for sidemanden? Vil man rejse og søge kulturoplevelser fremover? Det vil få kæmpe betydning for vores kulturelle adfærd i fremtiden, funderer Christine Buhl Andersen.

Kunst og kultur er også samund

Lige nu kæmper kunstnere og kulturinstitutioner for at overleve, og de fortjener at blive prioriteret på lige fod med andre andre slags selvstændige og virksomheder.

- Det er en benhård tid for de fleste, men det, vi har af lys, er det poetiske, det underholdende og noget vi kan gøre sammen hver for sig som at synge. Det er kunsten og kulturen, der holder modet oppe hos os, når vi har det svært, siger Christine Buhl Andersen.

Hun savner en kulturpolitik, der forstår det.

- Der er en evig diskussion om, hvorvidt kunst og kultur er flødeskummet på en ellers tung bund, eller om det er en del den samlede smagsoplevelse, hvis vi skal blive i den kagemetafor. Kunst og kultur er en integreret del af samfundet og bør være det til hver en tid, siger Christine Buhl Andersen.