Weekendtips: Monstre, vikinger og forunderlig kunstudstilling forude

Denne weekend kan du tage til rollespil i Rude Skov, høre om vikinger og møde perfomancekunstneren Pipilotti Rists forunderlige verden.

Juniorrollespil i Rude Skov

I Rude Skov kan børn mellem 8 og 13 år denne weekend forsøge at bekæmpe det store monster. Det sker med sværd, altså rollespilssværd og kostumer, som du enten kan medbringe eller låne.

Det er fællesskab og fantasi, der danner rammerne for denne weekend. Det, man skal gøre for at være med, er at tilmelde sig og tage en madpakke med, som nydes i pausen.    

Hvor og hvornår:

I Rude Skov Mødestedet er på parkeringspladsen ved Femsølyng på Hørsholm Kongevej, lørdag den 9. marts 2019, kl. 11-15.30. Det koster 100 kr. at deltage.

Læs mere her

 
 

Rundvisning: Mød vikingerne

Få en særlig rundvisning i Nationalmuseets kontroversielle udstilling om vikingerne, som designeren Jim Lyngvild har stået for. Hør om, hvordan det er en nyfortolkning af den allerede eksisterende udstilling med et helt nyt twist.

Vurder selv, hvad der var virkelighed, og hvad der er myter. Hvad skete der egentlig for 1.000 år siden? Det er det, der er til debat med vikingeudstillingen, som du kan se denne weekend på Nationalmuseet.

Hvor og hvornår:

På Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, København K. Lørdag den 9. marts 2019. kl. 11 er der rundvisning på engelsk. Kl. 13.30  foregår det på dansk og 15 er det igen på engelsk. Det koster 50 kr. at komme ind.

Læs mere her

Pipilotti Rist - Åbn min lysning

På Louisiana udfolder den schweiziske kunstner Pipilotti Rist sit univers igen i denne weekend. Det er det intime blik på både det indre og det ydre, krop og psyke, der er gjort sanseligt.

Hun bruger rummet, penselstrøg og videomediet til at skabe et sanseligt, farvestrålende og kritisk udtryk.

Klinger navnet som noget fra Pippi langstrømpe, så er det ganske rigtigt. Navnet er nemlig en hilsen til skaberen bag Pippi Langstrømpe, Astrid Lindgren. Måske kan du se hvorfor, hvis du lægger vejen forbi Louisiana Museum of Modern Art netop nu.

Hvor og hvornår:
På Louisiana, Gl Strandvej 13, 3050 Humlebæk fra den 1.3.2019 - 23.6.2019. Denne weekend har de åben fra kl. 11:00-18:00.

Læs mere her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik