Weekendtip: Gadefilm, magisk børneteater og verdensmad

I denne weekend kan du smage på nye kulturer, se 60-sekunders film uden lyd og børneteater som en blanding mellem et cirkus og en dagligstue.

Kulturbazar i Tårnby

I weekenden er der gang i Tårnby, når den årlige kulturbazar åbner for et virvar af kulturudvekslinger. Her kan du møde mennesker, der har boet i Tårnby meget længe og kommunens helt nye borgere fra hele verden.

Derudover byder kulturbazaren både på poetry slam, vestafrikansk historiefortælling og en kaffeceremoni på eritreansk manerer.

Hvor og hvornår:

Lør. d. 23. februar 2019, kl. 11. (Gratis billetter) på Tårnby Hovedbibliotek, Kamillevej 10, Kastrup

Læs mere her

 
 

Børneteater om magiske sko

Du har dem på fødderne det meste af tiden. Både når du tager i skole eller i skoven. Men hvad nu hvis dine sko var magiske og selv bestemte, hvor de skulle gå hen?

Hvad der så kan ske, det kan du opleve på Ishøj Teater, der i denne weekend viser børneteaterforestillingen Vær’sko, der handler om pigen Ai, som netop finder et par magiske sko.

Så slid dine egne skosåler, og smut en tur til Ishøj. Du kan købe billetter her, så dette ikke bliver en hæm’sko.

Hvor og hvornår:

Ishøj Teater, Brentedalen 8, Ishøj

Lør. d. 23. februar 2019, kl. 09:30 & 11:15. (Entré: abonnement: 75 kr, børn/unge: 55 kr, gruppe, børn/unge: 40 kr, gruppe, voksne : 85 kr, løssalg: 125 kr)

Læs mere her

 
 

Mikrofilm i Københavns gader 

Der kan ske en hel del på 60 sekunder. På festivalen 60 seconds varer alle filmene blot et minut, de er alle lydløse og handler om naturen vs. mennesket.

Filmfestivalen oplever ikke biografmørket, men rundt omkring i det københavnske bybillede, f.eks på Christianshavns Metrostation.

Så hvis du kommer forbi, så stop op og nyd et minut filmkunst. 

Hvor og hvornår:

En række destinationer I København i hele weekenden.
Du kan se hvor her. 

Læs mere her


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik