Voldsomt regnvejr på vej: Regnvåd mandag bliver til skybrud tirsdag

Mellem søndag og mandag faldt op mod 30 milimeter regn, mens DMI varsler skybrud tirsdag.

Efter flere måneders tørt og varmt vejr bliver vejrguderne nu rundhåndede med nedbør.

Mellem søndag og mandag stod regnen ned i stænger over store dele af TV 2 Lorrys sendeområde.

Regnvejr på Amager mandag morgen den 13. august 2018.
Regnvejr på Amager mandag morgen den 13. august 2018.
Foto: Jytte Rasmussen / Privatfoto

Ifølge TV 2 Vejret faldt der generelt mellem 20 og 25 millimeter regn på Sjælland, mens 'topscoreren' er Sjælsmark i Nordsjælland med 27,2 millimeter.

Målingerne kan dog vise sig at være endnu højere, når de opgøres senere mandag. 

Så meget regn er der faldet lokalt i dit område inden for de seneste 24 timer*

DMI-målestationer:
Sjælsmark, Nordsjælland: 28 mm
Roskilde Lufthavn: 21,3 mm

Borger-vejrstationer:
Køge: 18 mm
Hellerup: 17,2 mm
Arresø Nord (Ramløse) 15,8 mm
Skovlunde: 20,5 mm
Hillerød: 22,6 mm
Espergærde: 15,4 mm
Ølstykke: 17,6 mm
Tisvilde: 15,6 mm
Ballerup Jonstrup: 18,2 mm
Fredensborg: 16,4 mm

*Status klokken 14:10

Kilde: DMI 

Skybrud tirsdag

Disse mængder kan dog blegne i forhold til tirsdag, hvor DMI - Danmarks Meteorologiske Institut - varsler skybrud for TV 2 Lorrys sendeområde samt andre dele af landet. 

Der er tale om et skybrud, når der på en halv time eller mindre falder 15 millimeter regn eller mere.

Varslingen gælder fra klokken 03 natten til tirsdag og indtil klokken 15 samme dag.

- Der er risiko for kraftig regn, der kan stedvis falde mellem 25 og 35 mm på 6 timer og desuden risiko for lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 min, lyder det i varslingen fra DMI, der er udsendt mandag morgen.

SÅDAN BESKYTTER DU DIT HJEM MOD SKYBRUD

1. Luk vinduer og døre. Ved skybrud kan vandet komme ind af både tagvinduer, vinduer i facaden og især vinduer og døre i kælderen.


2. Luk ventilationshuller i ydervæggene. Er der huller i ydervæggen, som er placeret tæt på terræn, bør du lukke dem - fx med en krydsfinerplade.


3. Tjek afløb og tagrender. Undersøg om tagrenderne er fri for blade og andet, der kan hindre vandet i at løbe frit.


4. Sikker opbevaring i kælderen. Beskidt kloakvand kan trænge ind i kælderen, så tingene skal helst stå på stålreoler, som kan desinficeres.


5. Tjek terrænet ved dit hus. Falder terrænet ind mod huset kan du grave mindre kanaler i terrænet og lede vandet væk fra huset og længere ud i terrænet.


6. Brug sandsække. Du kan stoppe en del vand i at trænge ind i boligen ved at lægge sandsække eller plastiksække med jord på de utætte steder.


7. Begræns opstigende kloakvand. Du kan få monteret højvandslukke og/eller sløjfe gulvafløb i kælderen, der ikke bruges.


Kilde: HOFOR

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik