Voldsomt overfald: Mand mistede masser af blod

En 36-årig mand blev udsat for grov vold ved Herbergscentret Sundholm på Amager, hvor en anden mand snittede ham i halsen.

Københavns Politi oplyser, at man har anholdt en 45-årig mand i sagen, som senere søndag bliver fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Hos politiet fortæller central efterforskningsleder Kenneth Jensen, at offeret modtager behandling for sine skader, og at han er uden for livsfare.

- Men det har været alvorligt. Han blev ramt i halspulsåren og har tabt halvanden liter blod, siger Kenneth Jensen søndag morgen til Ritzau.

Politiet kan endnu ikke sige noget om, hvad der ligger bag episoden, men oplyser, at der er tale om to udenlandske mænd.

Herbergscentret Sundholm fungerer som tilholdssted for blandt andet personer med misbrug eller psykiske problemer.

Den 45-årige mand, der er blevet anholdt i sagen, vil ifølge Kenneth Jensen blive sigtet for såkaldt kvalificeret vold, også kaldet grov vold.

Det bliver dog op til anklagemyndigheden endeligt at beslutte, hvad sigtelsen skal lyde på. Den beslutning vil blive taget i forbindelse med, at manden bliver fremstillet i grundlovsforhør.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

nedim_yasar.jpg

Dømte mænd vil frifindes for drab på radiovært Nedim Yasar

kulde frost vinter vinterbadning

playVinterbadere sigtet for at mødes i sø

bilbrande vestegnen gladsaxe og ishøj d. 17 januar 2021

Travl nat: Politiet rykker ud til flere bilbrande

joh-f73df42b-2340-4e89-80b8-0d6b8be660b7

Politi efterforsker mulig bilbombe som rockerbande-relateret

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere