Voldsom ulykke: 18-årig bilist sender motorcyklist på traumecentret

En tragisk ulykke fandt sted fredag eftermiddag, da en ung mand overså en motorcyklist.

En 38-årig mand fra Frederiksberg blev kørt på Rigshospitalets traumeafdeling, efter en kun 18-årig mand ikke overholdt sin vigepligt. Foto: alarm112danmark.dk

En motorcyklist led alvorlige kvæstelser, da en bilist kørte ud foran ham på hjørnet af Kystvejen og Nordre Havnevej i det mondæne kvarter omkring Skovshoved Havn.

Læs også Cyklist dræbt i trafikulykke i rundkørsel

Ulykken fandt sted omkring klokken 16 fredag eftermiddag.

  Foto: alarm112danmark.dk

Føreren af bilen, en 18-årig mand fra Lyngby, der kun havde haft sit kørekort i få måneder, overholdt ikke sin vigepligt, da han ville svinge til venstre af Kystvejen mod Nordre Havnevej og overså motorcyklisten, der kom kørende af Kystvejen i retning mod København.

Læs også Bekymrende resultat af fartkontrol: 770 hastighedsbøder i løbet af 24 timer

Det oplyser vagthavende ved Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

  Foto: alarm112danmark.dk

Den 18-årige slap uskadt fra ulykken, mens føreren af motorcyklen, en 38-årig mand fra Frederiksberg, var ilde tilredt og blev straks kørt til Rigshospitalets traumeafdeling.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke kommentere yderligere på motorcyklistens tilstand.

Læs også Vilde billeder: Nu bliver huse revet ned for at gøre plads til letbane



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik