VM-kommunikationen er dumpet

Mange københavnere ved ikke, at VM i landevejscykling kommer til byen i næste uge.

Og det kan få store konsekvenser for borgernes lyst til at bakke op om projektet, mener Svante Lindeburg, der er branding-ekspert.
      - Det svarer til, at hvis du holder en fest, så sørger du for at invitere de andre i opgangen, eller du hænger i det mindste en seddel op. Det har man forsømt i denne omgang, og derfor er der en risiko for, at det, der er en fantastisk mulighed, kan ende med at blive en negativ historie.
      Det er nemlig vigtigt, at borgerne bakker op om løbet, der besværliggøre deres hverdag, når det lukker veje og lægger næsten alle busruter om, mener Svante Lindeburg, der mener, at VM-kommunikationen er dumpet.
      Hos Wonderful Copenhagen, der står for en del af markedsføringen i forbindelse med VM, mener man, at de fleste københavnere er klar over, hvad der vil ramme dem.
      - Jeg vil gætte på, at hver anden københavner ved, at der er VM i landevejscykling. Det gør de blandt andet, fordi alle aktørerne har været rigtig gode til at informere om den begivenhed, der står lige for døren, siger Martin Bender, der er underdirektør i Wonderful Copenhagen.
      Han siger dog, at folketingsvalget har haft betydning for hvor stor gennemslagskraft VM har haft i medierne.
      - Valget er som en tsunami. Det er umuligt at komme udenom det, og vi bliver allesammen skyllet med i nyhedsstrømmen. Det har vi taget til efterretning. Vi ville gerne have haft et lidt længere forløb omkring vores smukke og store sportsbegivenhed, siger Martin Bender.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik