VM-fest og godt vejr er ingen undskyldning: Kør ikke fuld hjem

Vi drikker mere i sommermånederne, hvor vi både er høje på fodboldfest og det gode vejr - og derfor sætter politiet ind med flere kontroller.

Det er varmt udenfor, og det eneste, man har lyst til, er en kold øl eller et køligt glas rosé.

Faktisk køber danskerne ti procent mere alkohol om sommeren, end de gør i foråret, viser tal som Rådet for Sikker Trafik har fået fra markedsanalysefirmaet Nielsen.

Derudover er der VM-fodbold i fjernsynet, og det kalder om noget på en bajer. 

Men selvom man er bedugget, behøver man ikke tage dumme beslutninger. Rådet for Sikker Trafik advarer nu danskerne på dagen for vores første VM-kamp mod Peru:

- Der er god grund til at fejre, at Danmark er med til VM, og der ryger helt sikkert mange fadøl indenbords rundt om i landet til VM-festerne. Lige nu gennemfører vi en kampagne mod spritkørsel for at minde folk om, at alkohol og bilkørsel ikke hører sammen, siger Jeppe Gudmandsen, pressemedarbejder hos Rådet for Sikker Trafik, i en pressemeddelelse.

Så mange blev sigtet for spritkørsel sidste år:

Flere kontroller

Sidste sommer sigtede landets politikredse 1.031 personer for spritkørsel på vejene alene i juni og juli måned. Derfor sætter politikredsene også i år ind med ekstra spritkontrol på vejene hen over sommeren.

Fra Rigspolitiet lyder det, at man er ekstra opmærksomme på spritbilister hele sommeren.

- Alt for mange sætter sig bag rattet, selv om de er i tvivl om, hvorvidt de har drukket for meget til at køre. Derfor er vi ekstra til stede på vejene med kontrol hele sommeren, og vi vil kraftigt opfordre til, at man lader bilen stå, hvis man er det mindste i tvivl om sin promille, siger Christian Bertelsen, politiassistent, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, i en pressemeddelelse.

Hvis du lover at tage en taxa hjem, så kan vi kun anbefale dig at tage ud i verden og se fodbold. 

TV 2 Lorry har samlet et overblik over, hvor du kan se VM på storskærm. Se mere her

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

person anholdt

Én person anholdt ved demonstration i København

Hærværk overvågningsbilleder Kagefryd Helsingør 112 politi

Politi efterlyser gerningsmand bag politisk motiveret hærværk mod kagebutik

Efterlyst mand

23-årig mand anholdt og sigtet for voldtægt i Nordsjælland

Indsats ved Buresø

Stort samarbejde skal sikre nye brandbiler til Nordsjælland

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere