Virksomheder i Region Hovedstaden skriger efter arbejdskraft. Faktisk har der ifølge Dansk Industri (DI) aldrig været så mange i beskæftigelse i Danmark - men samtidig flyder jobportalerne over med ledige stillinger.
Hvis hovedstadens virksomheder kunne få kvalificeret arbejdskraft, ville de kunne ansætte over 7000 medarbejdere lige nu. Problemet er bare, at der ikke er kvalificeret arbejdskraft til de mange ledige stillinger.
Ifølge DI’s analyse kan det samfundsmæssige tab opgøres til mere end syv milliarder kroner om året alene i Region Hovedstaden. Og derfor skal der handles nu, mener vicedirektør Steen Nielsen, der er arbejdsmarkedspolitisk chef i DI.
- Reelt er der så stor mangel på arbejdskraft, at virksomhederne må sige nej til ordrer, og det rammer også deres vækst og produktivitet, fortæller Steen Nielsen til TV 2 Lorry og fortsætter:
- Derfor kræver det politisk handling, der skaffer mere arbejdskraft med det samme.
Det mener politikerne
I forbindelse med Folketingets åbning har vi derfor spurgt Mette Abildgaard (C), Henrik Møller (S), Rune Lund (Ø) og Hans Andersen (V), hvad de vil gøre for at sikre, at hovedstaden får den manglende arbejdskraft.
Hans Andersen mener:
- Vi kan få flere udenlandske medarbejdere hertil. Vi foreslår at sænke beløbsgrænsen - altså hvor meget man skal tjene for at komme hertil. Fx folk fra Australien, USA, Canada. De har kvalifikationerne, så de kan komme hertil og bidrage til vækst.
- Men vi skal også have magelige Morten, som har taget en universitetsuddannelse, men som er for fin til at tage et rengøringsjob til at tage det job. Jeg vil ikke være med til at folk afviser at tage job, når man er ledig.
- Vi skal være ambitiøse, hvis vi skal sikre vækst - ikke bare i år, men også i de kommende år, så vi har råd til vores fælles velfærd. Det handler både om at sænke skatten og dimittendsatsen, men det handler også om at stille krav til de ledige.
Henrik Møller mener:
- Det skriger til himlen, at vi stadig har en masse, der ikke laver noget, samtidig med at vi mangler ledige hænder. Så vi skal finde ud af, hvordan vi skaber et match mellem de to ting.
- Der er nogen der måske skal på særlige vilkår ud i virksomheden, men vi har også nogle, der sagtens kan komme direkte ud i virksomhederne. Og så har vi 14,6 millioner ledige i Europa, som vi også kan tage i den her forbindelse.
Rune Lund mener:
- Vi skal selvfølgelig hjælpe virksomhederne med at skaffe arbejdskraft. Men vi bliver også nødt til at se på, at vi står i en god situation, hvor beskæftigelsen er høj. Og det giver anledning til, at virksomhederne gør sig mere umage ift. hvem de kan og vil ansætte. Virksomhederne må også tage ansvar for nogle af de mennesker, som har haft svært ved at få en fod inden for, så de får en ny mulighed.
- Vi skal kigge på de ca. 50.000 unge, som lige nu hverken er i job eller under uddannelse, så de kan blive en del af det arbejdende fællesskab. Vi skal se hvordan vi kan mindske nedslidning og stress, vi skal se hvordan folk i en offentlige sektor kan arbejde fuldtid i stedet for deltid. Der er mange ting, vi kan gøre.
Mette Abildgaard mener:
- Det er en meget alvorlig udfordring. Vi hører det alle steder fra - fra hotel- og restaurationsbranchen, men også fra de store teknologivirksomheder. Og det er en trussel mod det økonomiske opsving, vi oplever lige nu - og som vi gerne vil forlænge og forstærke.
- Der er kommet gode bud fra regeringen, men man må også sige at de 10.000 man vil tilføre arbejdsstyrken med deres forslag, det kun lukker hullet efter Arne-pensionen. Der er flere forslag i det regeringen har præsenteret som vil have den modsatte effekt.
_
