Vindere og tabere på skolerne

Der bliver vindere og tabere blandt skolerne, hvis et forslag fra Roskilde Kommunes skole- og børneudvalg om at se både på sociale faktorer og på, hvor mange tosprogede elever skolerne har, ved tildeling af puljemidler, bliver vedtaget i byrådet, skriver DAGBLADET Roskilde.

Omkring 60 lærerstillinger svarende til cirka 22,7 millioner kroner er i spil, når politikerne skal fordele en pulje mellem kommunens folkeskoler. Som noget nyt indgår sociale kriterier sammen med antallet af tosprogede elever i fordelingsgrundlaget. Der har været arbejdet med forslag der i yderste konsekvens kunne have kostet enkelte skoler op imod 1,2 millioner kroner i forhold til i år - men politikerne har valgt en løsning der ikke rammer nogen så hårdt. Får udvalget sin vilje båret igennem, vil midlerne blive fordelt halvt ud fra sociale kriterier og halvt ud fra hvor mange tosprogede elever skolerne har. Vinderne ved bliver Margretheskolen i Gundsømagle, Peder Syv Skolen i Viby, Østervangsskolen i Roskilde og Gadstrup Skole. Taberne bliver Tjørnegårdsskolen, Trekonerskolen, Jyllinge Skole og Baunehøjskolen i Jyllinge.
Venstres Peter Madsen mener, at det, man har valgt, må være til at leve med for alle skolerne, og at man har fundet et fint kompromis. Formanden for skole- og børneudvalget, Henrik Stougaard, (SF), vurderer, at den valgte løsning er den, der giver mindst problemer rundt omkring.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik