Viceborgmester nægter at give hånd

Siden sidste kommunalvalg har der været iskold luft mellem Venstres tidligere borgmester René Milo og kommunens nuværende 1. viceborgmester, Brigitte Klintskov Jerkel (K), skriver DAGBLADET Roskilde.

Rene Milo nægter at give hånd til Brigitte Klintskov Jerkel, der på selve valgnatten sprang fra Venstre til De Konservative, hvilket medførte, at Venstre og dermed René Milo mistede borgmesterposten.I dag siger den detroniserede borgmester, der nu er 2. viceborgmester i Greve Byråd, at han ikke vil trykke hånd med en person, der har sat demokratiet ud af funktion. - Hvis jeg skal hilse på folk, skal de være troværdige, og de skal stå inde for det, som de også har givet udtryk for. Brigitte Klintskov Jerkel spillede med fordækte kort ved sidste valg, da hun sprang til De Konservative. Og det er utilgiveligt, siger René Milo.Han understreger, at han personligt værner meget om demokratiet, og at han ikke kan leve med, at det bliver negligeret.I en kommentar til René Milos udtalelser siger 1. viceborgmester Brigitte Klintskov Jerkel (K) blandt andet:- Jeg synes, man bør hæve sig op over det niveau. Og jeg synes specielt, man skal gøre det, når man er borgmesterkandidat for et parti. Her gælder det især om at udvise dannelse og almindelig høflighed, og det gør man blandt andet ved at hilse på alle, understreger Brigitte Klintskov Jerkel. I en tidligere kommentar her i DAGBLADET har borgmester Hans Barlach (K) beklaget den tone, som partiet Venstre står for i byrådssalen. René Milo har imidlertid svært ved se, at det er Venstre, som svinger med dirigentstokken.- Jeg har jo oplevet Hans Barlach mange gange i byrådssalen. En af opgaverne i borgmesterstolen er efter min mening at sørge for at samle i stedet for at sprede. Man er ikke kun borgmester for det parti, man er valgt for. Det har han helt misforstået, og jeg ser ham gang på gang håne og latterliggøre sine politiske modstandere og mig selv inklusive.Og hver gang Brigitte Jerkel åbner munden, så forsøger hun at svine de Venstre-folk til, som sidder i salen, tilføjer René Milo.I det daglige politiske arbejde er problemerne dog ikke så synlige.- Når jeg ser på, hvad der sker i fagudvalgene, så arbejder man godt og seriøst med tingene. I økonomiudvalget kan vi også drøfte sagerne, men til gengæld går det galt, hver gang vi har møde i byrådet, for her spiller Hans Barlach for højt et spil, pointerer René Milo.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik