Vi opfører os som dyr i trafikken - er du æsel eller gepard?

Der er stor forskel på, hvordan vi opfører os i trafikken. Æsler, gnuer, geparder og pingviner sidder bag rattet.

Vi kender dem på vejene. De hurtige, de langsomme, de hidsige, de stædige. 

For der er dem, der aldrig i livet kunne finde på at bryde færdselsreglerne, og der er dem, der altid forsøger at finde en måde at undvige de andre bilister og hurtigst muligt komme videre. 

Med andre ord - der er stor forskel på, hvordan vi opfører os ude i trafikken. 

quote - Pingvinen er en, der gør ligesom alle de andre. 

Anette Jerup, Trafiksociolog

Trafiksociolog Anette Jerup fra Aalborg Universitet har skrevet en afhandling om retsbevidsthed i praksis, hvor hun undersøgte, hvordan vi forholder os til regler i trafikken. Hun sammenligner os med dyr.

Hun har fundet frem til fire flokdyr, som vi opfører os som, når vi sidder bag rattet.

Æsler, gnuer, geparder og pingviner. 

- De er allesammen en form for flokdyr i trafikken, men de agerer forskelligt i forhold til reglerne og i forhold til andre, forklarer Anette Jerup, trafiksociolog, Aalborg Universitet. 

- Det jeg kiggede på, det var, hvordan vi begrunder vores ikke altid helt lovlydige handlinger, siger hun. 

Nysgerrig? Du kan teste, hvilket dyr du selv er her (sæt link ind)

De fire dyr

Sådan undersøgte hun det

De fire dyr 

De fire dyr opfører sig altså helt forskelligt ude i trafikken, og der kan opstå gnidninger, når de møder hinanden på vejene - eksempelvis hvis et æsel og en gepard skal samme vej.

quote - Geparden skynder sig at skifte vognbane og igen flette ind. Hele tiden finde det sted, hvor de kan komme hurtigst frem.

Anette jerup, Trafiksociolog

- Hvis de kører på en motorvej, så vil æslet fastholde, at der er an maksimal hastighedsgrænse, som gælder for alle spor, og hvis der er en, der ligger og kører helt tæt på æslet i den yderste vejbane, fordi de mener, at de skal forbi, så fastholder æslet stadigvæk hastigheden, fordi det er den anden, der gør noget forkert, forklarer Anette Jerup.

Gepardtyperne, der zig-zagger sig vej gennem trafikken og ikke altid overholder hastighedsgrænsen kan være farlige i trafikken. 

- De laver mange ulykker, og de laver alvorlige ulykker, og de er virkeligt svære at nå. De har ikke behov for at tage imod sund fornuft, de kan godt selv - men det kan de ikke, siger Marianne Foldberg Steffensen, chef, Trafiksikkerhed, Vejdirektoratet.

Så man skal altså helst være æseltype for at køre sikkert - og dog..

- Samtidig skal der også være en lille smule pingvin i os, for det er godt at tænke sig om, forklarer Marianne Foldberg Steffensen. 

Mænd og kvinder

Der er faktisk forskel på, hvordan mænd og kvinder opfører sig i trafikken. 

- Blandt mænd er der en tendens til i højere grad at mene, at man er bedre bilister end andre, så jeg vil også umiddelbart tro, at der er en større grad af geparder blandt mændene. Og jeg kan se, at der er en tendens i de studier, jeg har lavet til, at kvinder er mere lovlydige, så der kan måske være flere æsler blandt dem, siger Anette Jerup.

Hun peger samtidig på, at alder også har en betydning for vores opførsel i trafikken - her er ældre mennesker mere lovlydige.

Ved du hvad du må og ikke må, når du holder i kø? Og kan du gætte hvilket dyr, du ligner i trafikken? Test dig selv her

 

 

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

20200924-161621-5-1920x1279we

Bro-formand kritiserer borgmesters ønske om afskaffelse af brobetaling

Køge Bugt Motorvejen i Greve, trafik

Greve-borgere vil også have del i støjpulje: "Vi kan ikke holde larmen ud"

Bispeengbuen

playNedgravning af Bispeengbuen kastes ind i forhandlinger om trafikaftale

20120219-170141-5-1920x1280we

Borger ønsker S-tog til Fredensborg - nu lytter politikerne

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere