Vi møder flere tiggere - men betaler ikke

Ifølge målingen er det mennesker bosat i Københavnsområdet, der er stødt på tiggere flest gange i løbet af det sidste år, mens der er færre tiggere, jo længere man rykker vestpå i landet. Der findes ingen ny oversigt over, hvor mange tiggere der er i Danmark. Men politiinspektør på Station City i København, Mogens Lauridsen, er enig med danskerne i hovedstadsområdet i, at der er kommet flere tiggere i det københavnske gadebillede inden for de sidste fem år. Han peger på, at tiggerne primært er udlændinge, og at deres tiggeri er organiseret.
- Efter EU blev udvidet i 2007, mærkede vi en markant tilgang af tiggere fra østeuropæiske lande. Det var primært enlige mænd fra Rumænien, Slovenien og Slovakiet, siger Mogens Lauridsen til Politiken. Selv om vi ser flere tiggere i gadebilledet, vælger kun 12 procent af danskerne at lægge penge i de tiggende hænder. Danskerne har forskellige grunde til at sige nej. 67 procent ønsker ikke at blive presset til at give penge. 47 procent holder på pengene, fordi de mener, at de vil gå til alkohol eller et andet misbrug, mens 33 procent mener, at det er det offentliges opgave at sørge for de svage. Danskerne gør det rigtige ved at sige nej, mener Mogens Lauridsen.
- Giver man penge, forstørrer man bare problemet, for så siger de udenlandske tiggere videre, at det her er et godt sted, og så kommer der endnu flere til, siger han til Politiken.
Steen Viggo Jensen, som er tidligere hjemløs og i dag sidder i Rådet for Socialt Udsatte og er med bag hjemløseavisen Hus Forbi, mener heller ikke, at man skal give penge til tiggere.
- Man gør dem en bjørnetjeneste, fordi man fastholder dem i tiggeriet, som ikke fremmer på nogen måde, siger han til Politiken.