Vi har skiftet holdning til fødevarer. Nu er sterilt dårligt og muggent godt

En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at danskeres opfattelse af mug i symbiose med fødevarer er vendt 180 grader.

Danskere foretrækker det naturlige, og er mistænkelige overfor sprøjtet mad med uendelig holdbarhed. Foto: PR foto / Getty Images

En klog person skulle vistnok engang have sagt, at man bør aflære noget dagligt. En anden, måske lidt mindre dybsindig person, har sagt, at det tager tid at vende en supertanker.

Nu tyder noget på, at vi har aflært os nogle tidligere tanker og vendt daglige vaner på hovedet.

I hvert fald når det kommer til opfattelsen af mug på fødevarer, skriver Københavns Universitet på sin hjemmeside.

Forskere fra universitetet har undersøgt en række danskeres opfattelse af gode, sunde og sikre madvarer i en ny undersøgelse.

Her lyder konklusionen, at mad, der mugner, anses som mere naturlig end varer, der kan holde sig meget længe. Danskerne foretrækker det naturlige, og er mistænksomme over for sprøjtet mad med uendelig holdbarhed.

- Vi kobler renhed sammen med det naturlige. Det betyder, at det, man tidligere har betragtet som urent, eksempelvis jord, mug, bakterier og støv, nu opfattes som rent, når det står i kontrast til et æble, der er sprøjtet med pesticider og behandlet så det ikke forgår, siger Kia Ditlevsen, der er adjunkt på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Læs også Slut med at smide ud: Her er ti fødevarer, der holder længe efter ”bedst før”-datoen

Mere skræmmende, når mad ikke rådner

Det er en opfattelse, der har ændret sig over de seneste år. Ifølge forskerne bag undersøgelsen er der sket et skift i vores holdning til, hvad der karakteriserer ’rene’ fødevarer i løbet af de seneste 40 til 50 år.

Tidligere var fødevaresikkerhed en større og mere udbredt bekymring. Derfor var der en opfattelse af, at jo mere sterilt, des bedre, mener forskerne. Jord var eksempelvis helt utænkeligt i forbindelse med ’rene’ madvarer, da mange frygtede bakterier og fordærvende mikroorganismer i maden.

- Men i dag har vores idé om renhed i vores mad ændret sig. Det, der objektivt set betegnes som beskidt, altså mug og så videre, er mindre skræmmende end æbler, der ikke rådner. Det er også blevet et sundhedstegn at få jord under neglene, siger Kia Ditlevsen.

Hun understreger dog, at holdningsskiftet ikke skal forstås som et udtryk for, at vi er blevet komplet ligeglade med, om vores mad er muggen eller ej.

Læs også 70.000 måltider om dagen: Forskere skal nu undersøge københavnsk madspild

Coronakrisen kan ændre den ændrede opfattelse

Men måske er vi allerede nu i gang med at aflære det, vi lige har lært at aflære. Læren fra coronapandemien om stort fokus på renlighed kan nemlig få den konsekvens, at klinisk sterile fødevarer igen bliver forbrugernes foretrukne.

- Mange er optaget af klima, natur, miljø - og fødevareproduktionen i den forbindelse. Derfor bliver naturlighed vigtig for mange. På den anden side har Coronakrisen intensiveret vores fokus på hygiejne og sterilitet i form af håndsprit, afstand osv. Man kan måske forestille sig, at sterilitet og kontrol igen kommer i fokus hos forbrugere i forhold til fødevarer. Men det kan også være, at den nuværende trend fortsætter – det må tiden vise, siger Kia Ditlevsen.

Adjunkten har sammen kollegaen Sidse Schoubye Andersen analyseret to kvalitative studier, der indeholder interviews med i alt 69 danskere, der diskuterer økologi, lokale fødevarer og kosttilskud.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik