Vestegnsborgmestre jubler over sjælden bundplacering på corona-rangliste

Det er den omvendte verden for flere vestegnskommuner. De er nu helt i bund på listen over kommuner med mest smitte.

Den smittesituation, der lige nu udspiller sig i landets vestegnskommuner, havde de fleste nok svært ved at forestille sig for blot et halvt års tid siden.

Gennem det meste af coronaepidemien har mange af kommunerne nemlig ligget helt i top over kommuner i Danmark med det højeste incidenstal - og dermed højest smitte.

Men nu er billedet fuldstændig modsat - for flere kommuner på vestegnen ligger nu helt i bunden af selvsamme liste.

Det gælder blandt andet Ishøj og Albertslund.

- Det er jo rigtig glædeligt at se, siger Steen Christiansen (S), der er borgmester i Albertslund Kommune til TV 2 Lorry, mens hans kollega fra en anden vestegnskommune stemmer i:

- Det er rart. Det er enormt stigmatiserende for en kommune som vores igennem så mange måneder hele tiden at blive fremhævet som det dårlige eksempel, siger Merete Amdisen (S), der er borgmester i Ishøj Kommune.

Og mens smitten falder i hovedstadsområdet, så stiger den i den vestlige del af Danmark.

Således er flere jyske kommuner i disse dage blandt dem, som har det højeste antal smittede per 100.000 indbyggere.

At vestegnskommunerne ligger i bund og flere jyske kommuner nu omvendt ligger i top på oversigten over de såkaldte incidenstal hos Statens Serum Institut (SSI) skyldes blandt andet, at flere borgere i vores område er immune.

Det er de blevet efter tidligere smitte, eller fordi de er vaccinerede, oplyser Statens Serum Institut.

Passer stadig på

I Albertslund nyder man, at kommunen stille og roligt kan begynde at bevæge sig mod mere normale tider, og kommunen har da også afskaffet sin corona-nødberedskabsplan.

- Det aflyste vi pr. 1. februar, og så overgik vi til en række anbefalinger, der især er koncentreret omkring plejecentrene og hjemmeplejen, siger borgmester Steen Christiansen.

Lidt anerledes står det til i Ishøj Kommune, der ikke helt færdige med smitteudfordringerne endnu. Det gælder især på ældreområdet og i daginstitutionerne.

- Vi gør stadig kommunalt alt, hvad vi kan, for at pushe borgerne til at blive vaccinerede og til både at påbegynde 1. stik og til både at få andet og tredje stik, siger borgmester Merete Amdisen.

Ishøj og Albertslund er søndag placeret helt nede som nummer 90 og nummer 96 ud af 98 kommuner, når man kigger på incidenstal.


_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik