Da storentreprenøren Pihl gik konkurs i efteråret, stod Vejdirektoratet med et problem. Pihl arbejdede indtil firmaets sammenbrud på Frederikssundmotorvejen, og direktoratet skulle hurtigt finde en afløser.
En af udfordringerne var at finde ud af, hvor stor en del af opgaven, Pihl egentlig havde nået at udføre, så omfanget af det resterende arbejde kunne skrives korrekt ind i kontrakten med den nye entreprenør.
Løsningen på det problem kom - for en sjælden gangs skyld - faktisk dumpende ned fra himlen, fortæller fagkoordinator for kort og landmåling, Svend Elgaard, til Ingeniøren.
»Vi hyrede et firma til at overflyve området, så vi kunne finde ud af, hvor mange kubikmeter jord der var blevet flyttet, og hvor mange der manglede.«
Direktoratet har ingen strategi for brugen af droner
Direktoratet har også brugt droner til at måle, om entreprenørerne holder den tidsplan, de hævder, eller om der bliver snydt på vægten. Den slags kontroller vil der komme flere af fremover, forudser Svend Elgaard.
»Vi har ikke lavet en egentlig strategi for brugen af droner, men det er et nyt værktøj, som giver os mulighed for at lave kontroller, som er en faktor fem eller seks billigere end hidtil. Derfor kan vi kontrollere et helt projekt i stedet for kun at tage stikprøver, som hidtil, og derfor vil vi selvfølgelig lave flere kontroller fremover.«
Fordelen ved dronerne er også, at de giver meget hurtige svar - uden at koste spidsen af en jetjager, som Svend Elgaard udtrykker det.
»Et projekt kan ikke stå stille, selvom man har en mistanke om, at der kan være noget galt. Der er altid en ny entreprenør, der skal til. Derfor er det smart, at man ikke skal ind i området. Man kan bare sende en lille 'skumfidus' henover, og næste dag har man en rimelig præcis terrænmodel,« siger han til Ingeniøren
Vejdirektoratet har nu sat gang i et projekt, hvor man vil bruge målinger fra droner til at få endnu bedre styr på flytningen af de store mængder jord i direktoratets anlægsopgaver.
