Ved du, om du er vaccineret mod mæslinger? Sådan finder du af det

Ens forældre træffer som regel beslutningen om vacciner mod kendte børnesygdomme, men når man bliver voksen, kan man pludselig blive ramt af tvivl.

Har jeg fulgt børnevaccinationsprogrammet? Er jeg beskyttet mod sygdomme som mæslinger, røde hunde og fåresyge?

De anbefalede vaccinationsprogrammer indebærer MFR-vaccinen, der beskytter mod fåresyge, mæslinger og røde hunde. Selvom disse sygdomme kaldes børnesygdomme, kan de også ramme voksne, der ikke er vaccineret og som ikke tidligere har haft sygdommen. Og hvis man som voksen rammes af en børnesygdom, er den ofte mere alvorligt.

Er du i tvivl, om du er blevet vaccineret, kan det være en god idé at undersøge sagen. Men hvordan? Det skal nemlig vise sig at være en overraskende svær opgave at finde ud af, hvilke vacciner man fik som barn.

Derfor giver Palle Valentiner-Branth, sektionsleder for vaccineforebyggelige sygdomme på Statens Serum Institut og Bolette Søborg, overlæge hos Sundhedsstyrelsen på samvirke.dk gode råd til, hvordan man graver op i fortiden. Læs dem herunder.

Folk født i midt 90’erne og frem er heldige

Er du født i 1996 eller efter, kan du betragte dig selv som heldig. For siden 1996 har man dokumenteret vacciner i Det Danske Vaccinationsregister. Et register du kan tilgå gennem sundhed.dk.

Børnevacciner givet før 1996 er ikke registreret. Så hvis din barndom ligger før midten af 90’erne, så har du nu udsigt til et større detektivarbejde.

Sådan graver du dine vaccinationsoplysninger frem   

Her får du fire tips til, hvordan du kan få flere oplysninger om de vacciner, du har fået eller mangel på samme.

1. Led efter dine vaccinationspapirer

Forsøg at finde dine vaccinationspapirer hjemme hos dig selv eller hos dine forældre.

2. Spørg dine forældre

Kan du ikke finde vaccinationspapirerne, er du afhængig af dine forældres hukommelse. Kan de huske, om du fik vacciner som barn?

3. Kontakt din læge

Stoler du ikke helt på dine forældres hukommelse, så prøv at kontakte din nuværende læge. Du har sikkert ikke den samme læge, som du havde, da du var barn, men hvis du har sagt ja til at overdrage din journal, når du har skiftet læge, kan det være, at din læge kan se oplysningerne i journalen.

4. Kontakt din første læge

Hvis din nuværende læge ikke kan hjælpe dig, så må du prøve at kontakte den læge, du havde som barn. Måske har vedkommende stadig adgang til din journal. Men vær opmærksom på at en læge kun har pligt til at gemme en journal 10 år efter den seneste kontakt med borgeren.

Er du ikke blevet vaccineret – eller er du stadig i tvivl?

Om du som voksen skal kaste dig ud i at blive vaccineret mod mæslinger, røde hunde og fåresyge, afhænger af flere ting.

Mæslinger

Finder du ud af, at du ikke er vaccineret mod mæslinger, eller er du meget i tvivl, så bør du blive vaccineret, hvis du er født efter 1974 og aldrig har været smittet med mæslinger. De fleste som er født før 1974, har allerede haft sygdomme naturligt, og behøver derfor ikke blive vaccineret.  

Røde Hunde

Hvis du ikke er blevet vaccineret mod røde hunde eller er i tvivl, så behøver du ikke at få vaccinen, medmindre du er kvinde i den fødedygtige alder. Røde hunde er normalt en mild sygdom, men hvis en gravid kvinde bliver ramt, kan det få alvorlige konsekvenser for barnet.

Fåresyge

Hvis du ikke er vaccineret mod fåresyge og aldrig har haft sygdommen, er det en god idé at blive det. Fåresyge er nemlig bestemt ikke sjovt at få som voksen, og sygdommen medfører i højere grad testikelbetændelse og sterilitet hos voksne end hos børn.

Andre børnevacciner

Børnevaccinationsprogrammet indebærer også vaccinering mod difteri, stivkrampe og polio. Er du ikke vaccineret mod disse sygdomme, kan du sagtens få det gjort. Aftal nærmere med din læge om forløbet. Disse vaccinationer er ikke gratis, hvis man er over 18 år.