Vanvidskørsel: Så mange køretøjer er blevet beslaglagt i din politikreds

Lastvogne, motorcykler, taxaer og mange personbiler er blevet fjernet fra trafikken efter grove forseelser.

Personbiler, lastvogne og motorcykler har hobet sig op hos politiet efter de skærpede regler om det, der kaldes vanvidskørsel.

 alt er 276 køretøjer i TV 2 Lorrys sendeområde blevet beslaglagt på grund af farlig kørsel, siden loven trådte i kraft for et år siden.

Det oplyser Rigspolitiet, der har skaffet tal fra hver enkelt politikreds.

Så mange køretøjer er beslaglagt

I flere tilfælde er dyre biler som Ferrari og Porsche blevet fjernet fra trafikken. Også taxa'er har måttet indstille kørslen.

Som man kan se af tallene ovenfor ligger de fire politikredse ret tæt, hvad angår beslaglæggelser. I Nordsjælland har man haft flest sager, men det er rent faktisk ikke så mange i forhold til resten af landet.

På landsplan er der i løbet af det seneste år beslaglagt 996 køretøjer - og især i det jyske er det gået mere hedt for sig. Således er der beslaglagt 153 køretøjer i Midt- og Vestjylland, mens der for eksempel har været 115 sager i Sydøstjylland.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) siger i en kommentar, at reglerne ikke bare har været nødvendige, men også effektive.

- Det er naturligvis bekymrende, at det har været nødvendigt at beslaglægge så mange biler.

- Men jeg håber, at det store antal beslaglagte køretøjer kan være med til at skabe en adfærdsændring, så vi ser færre forfærdelige episoder, hvor vanvittige personer slår folk ihjel med deres sindssyge kørsel, udtaler ministeren.

Først beslaglæggelse - siden konfiskation

Lovændringen trådte i kraft 31. marts. For eksempel er der tale om vanvidskørsel, hvis man når op på mere end 100 kilometer i timen og dermed kører dobbelt så hurtigt som tilladt i en byzone.

Også spritkørsel med en promille over 2,00 og uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder stemples som vanvidskørsel.

Beslaglæggelse er et foreløbigt indgreb. Først i den senere sag i retten bliver det afgjort, om staten faktisk overtager køretøjet og kan konfiskere det.

Den nye lov har ført til en principiel debat. Det skyldes, at også andre end dem, der har opført sig farligt i trafikken og overtrådt loven, bliver ramt.

Familiemedlemmer, arbejdsgivere og leasingselskaber er nogle af de udenforstående, der har mistet deres køretøjer på grund af andres lovovertrædelser.

For at gardere sig har arbejdsgiverne i Dansk Erhverv udarbejdet et tillæg til en ansættelseskontrakt og en tro og love-erklæring.

I en stribe tilfælde har ejere af køretøjer forsøgt at få dommere til at stoppe beslaglæggelsen. Kun ganske få gange er protesten blevet fulgt.

Højesteret er for tiden ved at vurdere et par sager.

/ritzau/