Vandglade børn kan lære at redde liv

Over 30 børn er klar til at lære om kystlivredning, når DGI’s Ocean Rescue Camps løber af stablen på en del strande i Lorryland.

Hvis du er eller har et særligt vandglad barn, som gerne vil kunne redde sine venner og andre nødstedte på stranden, så findes en perfekt sommerferieaktivitet.

På Ocean Rescue Camp kan børn og teenagere lære livredning, dykning, board paddling og spille beach flag race. 

Rundt omkring på Lorrylands kyster inviterer DGI børn og unge på en fem-dages redder-træning og strandleg, når der er Ocean Rescue Camp rundt omkring på Lorrylands kyster. 

Her kan du komme på Ocean Rescue Camp

  • Liseleje
  • Tisvildeleje
  • Hornbæk 
  • Klampenborg 
  • Amager
  • Greve 
  • Rødvig på Stevns 

Målet er både at give deltagerne en spændende sommerferieoplevelse, men også at give børnene redskaber til at kunne redde liv, hvis uheldet er ude.

- Børnene lærer om hjerte-lungeredning, og de får redskaber til at kunne redde sig selv og deres venner og familie. På campen lærer de deres lokale strand at kende og at forstå vind, vand og strøm, siger Mads Hjort, som er konsulent i DGI Svømning i en pressemeddelelse. 

I Nordsjælland er Nordsjællands Kystlivredningstjeneste igen i år med til at afholde campsne.

- De børn, vi møder på strandende er topmotiverede. Det fede er at køre vores planlagte idéer af og så høre børnenes sejrsgrin og modtage de high-fives, de giver os. Samværet med ungerne er i top, og det er fantastisk at se, hvad vi kan lære dem på en uge, siger Kasper Nielsen, der er distriktslivredder hos kyslivredningstjenesten.

Der er cirka 20 pladser på hver camp, men i nogle byer er der flere camps og camps for både begyndere og øvede. 

Du kan se, om der stadigvæk er plads og melde dig eller dit barn til på DGI's hjemmeside

Herunder kan du se et indslag, TV 2 Lorry lavede om Ocean Rescue Camps sidste år.

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik