Valgplakater hænger fortsat, selvom fristen for nedpilning er udløbet

Fristen for nedpilning af valgplakater er udløbet. Alligevel er valgplakater stadig en del af bybilledet flere steder.

Det er nu mere end otte dage siden, at folketingsvalget blev afsluttet. Det betyder, at alle gader og stræder i det ganske land bør være renset for valgplakater.

quote Vi har desværre misset nogle rundt omkring, og det er selvfølgelig beklageligt.

Mads Fisker, fungerende kampagnechef for Greenpeace i Danmark.

For ifølge vejloven skal partierne nemlig have fjernet deres valgplakater inden for otte dage efter et valg. Fristen for at tage valgplakaterne ned var derfor torsdag den 13. ved midnat.

Alligevel skal man ikke lede længe, før man støder på valgplakater på gaden.

Blandt de efterladte valgplakater er de to folketingsmedlemmer Pernille Rosenkrantz-Theil fra socialdemokratiet og Ida Auken fra de radikale. 

TV 2 Lorry har forsøgt at få en kommentar fra de to folkevalgte politikere, men de har ikke svaret på vores henvendelser.

Udover folketingsmedlemmer hænger der også stadig valgplakater fra politikere, der ikke blev valgt ind i Folketinget. TV 2 Lorry har fået tilsendt billeder af valgplakater med kandidater fra Dansk Folkeparti, De Konservative og Alternativet, der fortsat hænger i gadebilledet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Valgplakater for Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) hænger også fortsat.
Valgplakater for Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) hænger også fortsat.
Foto: Bax Lindhardt - Ritzau Scanpix

Miljøorganisation blandt synderne

Også miljøorganisationen Greenpeace har efterladt nogle af deres plakater, til stor ærgrelse for kampagnechefen hos Greenpeace. 

- Vi har for længst fjernet alle plakaterne i landets fire største byer, men vi har desværre misset nogle rundt omkring. Og det er selvfølgelig beklageligt, for fem er selvfølgelig fem for meget, siger Mads Fisker, fungerende kampagnechef hos Greenpeace i Danmark.

Han understreger, at de glemte plakater vil blive hentet i løbet af dagen.

Også Greenpeace har glemt at fjerne nogle af deres plakater.
Også Greenpeace har glemt at fjerne nogle af deres plakater.

Det gælder også strips

Det er dog ikke kun selve valgplakaten, der skal fjernes. Vejloven dikterer også, at de midler, som valgplakaterne er fastgjort med, også skal fjernes. 

Men det er ifølge enhedschefen fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune langt fra alle, der overholder det. 

- Stripsene er blevet et stort problem, for siden partierne er gået fra de gamle plader med snor, ser vi mange strips derude, så det er noget, vi har fokus på. Vi forsøger at få så mange med som muligt på mandag, og ellers vil det ske i det daglige, forklarede Jakob Hjuler Tamsmark til TV 2 Lorry i torsdags. 

Betal ved kasse ét

Hvis partierne ikke selv sørger for at pille deres valgplakater ned, men kommunen derimod må gå i aktion, kan de forvente at få tilsendt en opkrævning.

I Københavns Kommune har Teknik- og Miljøforvaltningen eksempelvis besluttet at hovedrengøre byen for alle efterladte valgplakater på mandag – alt sammen på partiernes egne regninger.

Allerede fredag begynder kommunen at scanne byen for valgplakater.

Det er dog svært at sige, hvor dyrt det bliver for politikerne. Det afhænger af, hvor mange ressourcer, der bruges på den enkelte plakat. Forvaltningen skønner dog, at det bliver mellem 170 og 230 kroner per nedtaget valgplakat.

Jens Rhoder fortsat.
Jens Rhoder fortsat.
Foto: Bax Lindhardt - Ritzau Scanpix

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik