Valgplakater giver god varme

Normalt er det madrester, kaffegrums og andet husholdningsaffald, der ryger i Amagerforbrændingens ovne for at lave elektricitet og fjernvarme til københavnerne.

Efter folketingsvalget har man derimod også fyret op med brugte valgplakater.
Der er nemlig god varme i valgplakater - faktisk så god, at der kun skal tre valgplakater til at varme en hel københavnerlejlighed op i et døgn.
Det fortæller Jette Andreasen, der er kundechef på Amagerforbrændingen:
- En valgplakat svarer til 4,5 kg. træ, og som brændsel fungerer valgplakaterne lige så godt som træ, siger Jette Andreasen.
Valgplakaterne kan ikke genbruges, fordi de er lavet af klister, strips og papir - men de er gode at bruge på forbrændingen, fortæller Jette Andreasen:
- Affald som valgplakater er CO2-neutralt, og det er godt, at kan man erstatte kul og andet fossilt brændsel med affaldet, siger Jette Andreasen.
På Amagerforbrændingen kender man ikke det præcise antal af valgplakater, der er havnet i småt brændbart.
Men foreksempel har den konservative folketingskandidat Helle Bonnesen bidraget med 500 stk - eller varmen i et døgn til 165 københavnerlejligheder, lyder det fra Amagerforbrændigen


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik