Han hedder Valdemar. Er 21 år og er vokset op i Silkeborg hos
en far, der er læge og en mor, der gik hjemme.Lørdag nat var han
med til at smadre København.»Jeg nød det,« siger han til B.T.
efterfølgende.»Jeg nød at se på det ... det var forløsende at se
destruktionen af alle de fine store butikker, som tjener
frygteligt mange penge.
De er jo et billede på kapitalismen,«
siger Valdemar til B.T. Han siger, at urolighederne var en måde
at kæmpe for retfærdighed på - og så var det også en protest mod
»aflytning af autonome, der sidestilles med terrorister« og et
»opgør mod den ensretning, der foregår i samfundet, hvor alle
skal normaliseres.«
Og, selvfølgelig, siger han »et opgør med
hele det show, der kører med forbrugsfesten.« Valdemar Markussen
smadrede ikke selv noget. Siger han. Han malede »kun« grafitti.
Og det var helt ok.
Det er »en kunstnerisk udtryksform,« siger
han til B.T.»Jeg synes graffiti er en rigtig fin måde at tage
gaderummet tilbage på, det er jo konstruktiv »smadder«. Med det
mener jeg, at tingene blev jo lavet om - de blev 'undone'.
Og så forstår jeg i øvrigt ikke, hvorfor det kun er de folk, der har
penge, der skal kunne udsmykke det offentlige rum med for
eksempel reklamer.« »Omgør byen,« hed lørdagens fest - »Undoing
the City« Og det gjorde de så, Valdemar og hans kammerater.
Men vi, pressen og folk iøvrigt, fokuserer for meget på
ødelæggelserne, mener han, I stedet skulle vi kigge på alt det
gode, der skete.»Festivalen handlede om et opgør med
normaliseringen - det borgerne har set, er kun destruktionen.
Jeg vil hellere fokusere på den lyst, der er til at ændre vores
by og skabe rum. Jeg så hellere at folk opbyggede i stedet for
at destruere.
Det var jo ikke en planlagt aktion, hvor man
sagde: Hey, tag din spraydåser med, kom og gå amok, og lad os
smadre ting! For mig handler det om måden, man bryder ting ned
på. Jeg mener godt man kan bryde ting smukt ned.«
