Værksted fik hold i klage

Værkstedet Autohjørnet A/S i Espergærde fik i efteråret en sur rød smiley og flere kostelige påbud af Arbejdstilsynet under en inspektion. Efter en klage over den uretfærdige tildeling har værkstedet nu fået den glade, grønne smiley. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

En halv million kroner og 50.000 kroner i årlige omkostninger
- så meget ekstra blev Autohjørnet A/S i Espergærde påbudt at
betale til et nyt ventilationssystem, da Arbejdstilsynet var
forbi værkstedet i september sidste år. Derudover fik de også en
sur, rød smiley. Naboværkstedet, der har samme forhold - hvis
ikke værre - slap for ekstraomkostninger og fik en grøn smiley.-
Det er helt i orden, at de screener vores værksteder, men det er
ikke i orden, at de uddeler smileys ved at slå plat og krone om
farven, siger Mogens Jensen fra Autohjørnet. Han fandt påbuddene
uretfærdige og klagede til Arbejdsmiljøklagenævnet, som tog
sagen op. Nu er det så endelig afgjort. Autohjørnet får en grøn
smiley og slipper for det dyre ventilationsanlæg.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik