Vækstfonden har fordoblet den sum penge, der er til rådighed
for at sende hovedstadens it-iværksættere i vækstskole. Hermed
støtter staten op om Region Hovedstadens ambitiøse plan om inden
for seks år at have skabt mindst 100 nyt it-virksomheder med i
alt 5000 ansatte.Hovedstadens Vækstforum satte for nylig 50
millioner kroner til et intensivt rådgivningsforløb af nye
it-virksomheder, der skal give virksomhederne en international
profil fra start af. Nu har Vækstfonden lagt 50 millioner kroner
ekstra i projektet, som gennemføres i samarbejde med blandt
andre forskningscentret Symbion og Scion i Hørsholm. -
It-sektoren er en af de sektorer, som har den største
værditilvækst pr. fuldtidsansat. Derfor er det en del af
Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi at skabe et
it-vækstmiljø, som kan måle sig med de bedste i verden. Det
kræver, at vi øger antallet af it-iværksættere samt deres
overlevelsesrate og vækst, og her vil vækstskolen komme til at
spille en central rolle, siger Jørgen Christensen (V), der er
formand for Vækstforum.