Våbenlager sender rockerklub i fængsel

"Krigerne" lå inde med pistoler, geværer og et militært gevær i lejlighed på Frederiksberg.

Seks medlemmer af en støtteklub til Bandidos er blevet fundet skyldige i at have opbevaret et større våbenlager på Frederiksberg.

Men med hensyn til straffen har anklagemyndigheden ikke fået, hvad den kom efter i en nævningesag i Retten på Frederiksberg.

Det var sidste sommer, at politiet afslørede de ni våben - heriblandt et AK 47-gevær, to pistoler og flere geværer - hjemme i Steffan Kamstrups lejlighed på Gustav Johannsens Vej.

Afgørelsen ligger langt fra anklagerens krav

Kamstrup på 21 år er blevet idømt fængsel i tre år, og samme straf har hans bekendte Joey Kraul på 30 år fået.Disse to og fire andre tiltalte udgjorde gruppen Los Guerreros (krigerne), som har støttet Bandidos, fastslår retten.

Men afgørelsen ligger et godt stykke fra det, som anklagemyndigheden havde krævet.

Udgangspunktet for sagen var, at de mange våben mindst ville resultere i straffe på fire års fængsel, men det er retten altså uenig i.

I alt syv mænd var tiltalt i sagen, og 26-årige Mark Wallin har valgt at modtage dommen på fængsel i to år og seks måneder.

Samme straf har Kristian Lichtenstein Hansson på 21 og 28-årige Kasper Wolder Jensen fået. 23-årige Michael Tomra Foshammer er idømt to års fængsel.

Dømte drev incassovirksomhed

Under sagen er det kommet frem, at gruppen drev en inkassovirksomhed, og der var også rejst tiltale om to tilfælde af afpresning.

I det ene tilfælde er der sket frifindelse, og i den anden sag fastslår retten, at der var tale om ulovlig tvang.

Undervejs har forsvarerne protesteret imod den meget langvarige varetægtsfængsling, og det endte med, at landsretten sagde stop, da der var gået mere end et år.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik