Uskyldig mand frikendt for pædofili

En 47-årig mand fra Hornbæk blev i går frikendt for at have haft børneporno liggende på sin computer. Sagen har nu verseret i mere end to år, hvor manden har mistet både kone, venner og job. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

I mere end to år er han blevet stemplet som pædofil. Han er blevet hængt ud på internettet, har modtaget dødstrusler og mistet både sin kone og flere kunder på jobbet. I går frikendte retten i Helsingør ham for alle tiltaler. Sagen opstod, efter den 47-årige havde indbrud i maj 2006. Efter indbruddet meldte en køber af den stjålne pc ham til politiet, fordi han havde fundet børneporno på den stjålne pc. Men det viste sig, at den harddisk, som politiet modtog, godt kunne have været en anden end den, manden fik stjålet. Dommerne lagde desuden vægt på, at der sagtens kunne være manipuleret med harddisken, efter den blev stjålet, og kunne derfor ikke dømme den 47-årige. Manden var tydeligvis oprørt af retssagen, hvor hans ekskone også blev kaldt ind for at vidne imod ham. Nu er det op til statsadvokaten, om der skal gøres mere ved sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik