Usikkerhed om børnehavers frokost

Det kan blive væsentligt dyrere og en væsentligt større opgave end forventet for kommunerne at forsyne landets ca. 187.000
børnehavebørn med et dagligt, sundt frokostmåltid, skriver
Berlingske Tidende. De nye madordninger skal træde i kraft
senest 1. januar 2010, har Folketinget vedtaget, men især de
kommuner, der vælger en ordning med eksterne leverandører,
såkaldte cateringordninger, skal ud af starthullerne i en fart.
Leverandørerne, der skal tilberede maden og sørge for at få den
ud til institutionerne, findes nemlig stort set ikke i dag.»Lige
nu lurepasser kommunerne og de mulige leverandører på hinanden.
Ingen vil være den første til at melde ud, hvor meget det må
koste, og hvad man kan få for pengene. Men kommunerne skal være
klar over, at det, der umiddelbart kan ligne en stordriftsfordel
ved at få maden leveret centralt, hurtigt kan blive sat til i
engangsemballage og kørsel til så mange institutioner,« siger
Anne Birgitte Agger, direktør i Københavns Madhus, der netop har
holdt en stor leverandørkonference om den kommende
frokostordning.At det kan blive dyrt, har man erfaret i bl.a.
Frederiksberg Kommune, hvor politikerne var hurtige til at melde
ud, at man ville starte madordning allerede 1. august med kold
mad fra en central leverandør: »Vi har i forvejen gode
erfaringer med skolemad fra Diakonissestiftelsen, så vi regnede
med bare at udvide den ordning,« siger rådmand Jan E. Jørgensen
(V). »Men det er kommet bag på os, hvor dyrt det bliver at få
maden ud hver dag til alle de 65 børnehaver, der er tale om. Nu
arbejder vi på at få nogle andre til at stå for transporten - og
når vi det ikke til 1. august, er jeg i hvert fald klar til at
udskyde starten en måned eller to.«Usikre på model I
forældreorganisationen FOLA ser man helst en lokal ordning, hvor
maden laves i den enkelte daginstitution. Men den model har
foreløbig kun godt hver tiende kommune valgt, viser en
rundspørge fra Berlingske Research blandt 76 kommuner. Fire ud
af ti kommuner har ifølge rundspørgen endnu ikke lagt sig fast
på en ordning, mens knap halvdelen af kommunerne går efter en
hel eller delvis cateringmodel, hvor enten alle eller en del af
institutionerne får mad udefra. I landets største kommune,
Københavns Kommune, med 470 institutioner og 30.000 børn
arbejdes der i øjeblikket på højtryk med at vurdere
køkkenfaciliteterne i de enkelte børnehaver med henblik på, at
flest mulig kan lave maden selv:»Vi kan se, at de allerfleste
steder kan man med få anlægsmidler lave maden selv, men i ca. en
tredjedel af institutionerne har de ikke et egnet køkken, så her
må kommunen i første omgang vælge en ekstern løsning,« siger
Anne-Birgitte Agger.I Hillerød har man i stedet for at lede
efter en ekstern leverandør valgt selv at bygge. Således er man
ved at bygge et helt nyt produktionskøkken, som skal levere mad
til både skoler, ældre og de daginstitutioner, der ikke selv har
mulighed for at lave mad, fortæller køkkenleder Helle Thyge.
Mens bl.a. Gentofte går den modsatte vej og arbejder på at få
renoveret de eksisterende køkkener og udbygget nogle, så de også
kan lave mad til andre institutioner.»Men cirka 29 af vores 75
institutioner skal primært have catering,« siger direktør Torben
H.D. Petersen i Gentofte Kommunes børneforvaltning.