Ups: Sparer lys på motorvej væk om natten - fuldt blus på om dagen

Vejdirektoratet sparer i et forsøg på lyset på udvalgte strækninger på motorveje omkring København. En teknisk fejl betyder, at der samtidig er lys tændt om dagen. 

Slukket om natten - tændt om dagen. Til højre er der lys i lamperne på Holbækmotorvejen. Foto: TV 2 Lorry og Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Mens lys på Holbækmotorvejen bliver sparet væk om natten og spreder frygt blandt bilister er samme vej fuldt oplyst om dagen. 

TV 2 Lorry observerede første gang, at lyset var tændt på Holbækmotorvejen i mandags ved middagstid. Senest har det også været tændt fredag i dagstiden. 

Læs også Bilister raser over mørke motorveje: Søren var tæt på at køre galt

Samtidig har Vejdirektoratet for at spare energi og penge som et forsøg valgt at slukke lyset på syv udvalgte motorvejsstrækninger omkring København. Det gælder altså blandt andet også på Holbækmotorvejen. 

Det noget paradoksale forhold har dog en forklaring, oplyser pressechef i Vejdirektoratet Martin Østergaard-Nielsen. 

Læs også Har du også undret dig? Derfor er motorvejene mod København mørklagte

- Der er tale om en teknisk fejl, som vi er i færd med at rette. Lyset bliver slukket snarest, siger Martin Østergaard-Nielsen til TV 2 Lorry.

Forsøg skal spare

Det etårige forsøg med mørklagte motorveje gælder for i alt 30 kilometer og blev sat i værk i september måned sidste år. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Her er de udvalgte test-strækninger. Foto: TV 2 Lorry

Lyset er bliver også sparet på vejvisningstavler og de to tiltag sparer 1.850 MWh om året - og det svarer til strømforbruget i omkring 400 parcelhuse. Det giver en lavere CO2-belastning, og Vejdirektoratet får en elregning, der bliver cirka 3,5 millioner kroner mindre.

- Det er klart, at det også har en betydning, at vi kan spare penge på at nedsætte energiforbruget fra belysningen af vores veje, siger Michael Aakjer Nielsen, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Bilister raser

Forsøgene har dog voldsom opstand blandt bilister. Søren Blarke fortalte til TV 2 Lorry midt i februar fra Helsingør var tæt på at blive involveret i et trafikuheld, da han skulle køre til København for at hente sin kæreste. 

Søren Blarke er rasende. Foto: TV 2 Lorry

Så tæt, at det for alvor gik op for ham, hvad han mener om Vejdirektoratets beslutning om at slukke for lyset på strækningen.

- Det var helt sort, og kombineret med regn- og haglvejret kunne man ikke orientere sig på nogen som helst mulig måde. Jeg når kun lige at få bremset ned med få centimeters afstand fra to andre biler, der var kørt ind i hinanden, sagde Søren Blarke. 

Ingen negative konsekvenser

Efter uheldet er Søren Blarke bange for, det skal koste liv, før beslutningen ændres.

- Jeg håber, at Vejdirektoratet allerede i aften går ned og tænder for den rigtige kontakt, så vi kan få lyset tilbage på motorvejen. Man kan ikke køre med langt lys som på motorveje i andre dele af landet, når der er så meget trafik på motorvejene omkring København, så derfor er der et behov for gadebelysningen.

Vejdirektoratet oplyser i en pressemeddelelse, at myndigheden har gennemført en vurdering af den trafiksikkerhedsmæssige konsekvens af en reduktion af motorvejsbelysning i Storkøbenhavn. 

Læs også Slukkede motorvejslamper skaber bekymring: FDM følger situationen nøje

“Konklusionen er, at reduktionen ikke forventes at medføre negative trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser,” lyder det. 

Efter forsøget vil Vejdirektoratet vurdere, hvorvidt slukningen skal gøres permanent, eller om belysningen skal aktiveres igen.

TV 2 Lorrys indslag fra 12. februar:

02:38

Bilist: Forsøg med slukket lys på motorvej kan ende med alvorlige ulykker Foto: TV 2 Lorry

Luk video

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik