Unge vælger billig narko i stedet for øl

Prisen på hårde stoffer er faldet så meget, at mange unge vælger piller og pulver i stedet for alkohol.

Stoffer er for unge blevet en billigere rus end alkohol. For eksempel kan en ecstasy-pille fås for sølle 50 kroner, og prisfaldende betyder ifølge Københavns Politi, at flere unge netop vælger at tage stoffer frem for at drikke alkohol, når der skal festes, skriver metroXpress.

- Den forklaring har vi hørt mange gange. Ecstasy-pillerne kostede flere hundrede kroner per pille, da de kom til Danmark, så det er blevet meget billigere gennem de seneste år, siger Bjarne Christensen, politikommissær og leder af Station Citys specialpatrulje.

Priserne på kokain er ifølge politikommissæren også faldet gevaldigt. Stoffet er meget let at få fat på, og det er personer i alle aldre og fra forskellige sociale lag, der tager det. Kokain er blevet det mest populære stof på markedet.

- Pusherne, som sælger kokain, slår meget på, at man får det lige så godt som ved at drikke alkohol, og at det ingenting koster, siger Bjarne Christensen til metroXpress.

Mads Uffe Pedersen, lektor fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, genkender politiets forklaring:
- Der er ingen tvivl om, at når priserne på stoffer er så lave, og den danske ungdom samtidig har mange penge til rådighed, så er det nemt at få fat i stofferne, som kan fås alle steder, siger han til metroXpress.

Uffe Pedersen vurderer, at det hovedsageligt er unge med en stabil baggrund, som lader sig friste af de billige priser, når de er i byen eller til fest.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik