Unge truet med henrettelse

- Jeg var skidebange?Sådan beskrev en nu 17-årig mand i går i retten i Roskilde sit livs mareridt, da han i december sidste år blev udsat for en skinhenrettelse, skriver DAGBLADET Roskilde, tirsdag.Liggende på maven med ansigtet ned på et beskidt værkstedsgulv fik han presset et oversavet jagtgevær mod hovedet.

Idet han løftede blikket og så ind i to sorte geværløb,
trykkede manden, der holdt våbnet, på aftrækkeren én gang.I
retten forklarede den 17-årige, at han var mødtes med en
jævnaldrende ven i industriområdet på Rytterkær i Herringløse
ved Roskilde. Her var de kravlet ind i en vragbil for at ryge en
cigaret i ly for vejr og vind.

Men freden blev afbrudt, da en
meget ophidset mand bevæbnet med et oversavet jagtgevær rev
døren til bilen op og trak den unge mand og hans kammerat ud af
bilen, tvang dem til at lægge sig ned på maven, først uden for
bygningen, der rummer flere værksteder, siden inde i hallen, og
efterfølgende »skød« den ene af de unge mænd.- Han sagde en
masse om, hvad han troede, vi havde gjort, og tvang os til at
sige undskyld 50 gange.

Jeg skulle sige undskyld, og min ven
skulle tælle, fortalte den unge mand i retten.Hans og
kammeratens forklaringer blev på flere punkter bekræftet af to
andre, der var til stede i værkstedet, ligesom den tiltalte - en
28-årig mand fra Hvidovre - erkendte, at han truede drengene.
Ifølge hans egen forklaring var der dog tale om et ufarligt
attrapgevær med nogle rør svejset vakkelvornt på.

Men inden han
blev anholdt få dage efter episoden, valgte han alligevel at
skaffe våbnet af vejen ved at kaste det ud fra Sjællandsbroen.De
skarpe patroner, som han var i besiddelse af, havde han fundet i
en bil, han skulle sælge, forklarede han.Årsagen til den
hårdhændede behandling af de to drenge var ifølge den tiltaltes
forklaring, at han mente, de stod bag en masse ballade i
området.

Natten forinden skulle seks-otte unge have forsøgt at
stjæle den bil, han overraskede drengene i, og han skulle være
blevet slået ned, om end han ikke havde meldt noget til
politiet. Men på grund af overfaldet valgte han at bevæbne sig,
idet han sagde, at han selv var meget bange.

- Jeg gav dem nogle
flade, fordi de var meget usamarbejdsvillige. Jeg ville bare
have, de fik en skideballe af deres forældre, forklarede den
28-årige, som afviste at have foretaget
skinhenrettelsen.Afhøringerne fortsætter i dag, idet den
28-årige også er anklaget for grov vold mod to af sine
ekskærester.

Den ene skal han have holdt fanget i værkstedet i
Herringløse i ikke under en uge.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik