To unge er fængslet efter Ballerup-skud

To 24-årige mænd er blevet varetægtsfængslet for drabsforsøg i sidste uge på to mænd på Baltorpvej i Ballerup

Politiet sigter to 24-årige mænd fra Ballerup-området for drabsforsøg på to mænd på Baltorpvej i Ballerup i sidste uge.

De to unge er ved Retten i Glostrup blevet varetægtsfængslet i fire uger, oplyser vicepolitiinspektør Carsten Jansson, Københavns Vestegns Politi.

De to mænd, der blev beskudt, sad i en hvid varebil på en parkeringsplads, da tre-fire biler kørte ind på pladsen.
Bilens 25-årige chauffør blev skudt i armen, mens hans 26-årige passager, der forsøgte at flygte, blev slået og sparket og skudt tre gange. Skuddene ramte i skulderen, armen og den ene kind. Begge mænd er uden for livsfare.

Episoden kan være et bandeopgør, og den kan hænge sammen med en serie skudepisoder i januar i blandt andet Skovlunde, Husum og Københavns nordvestkvarter.

Efterforskerne har endnu ikke præcise oplysninger om de våben, der blev brugt på Baltorpvej, og præcis hvor mange skud der blev affyret.
Politiet hører gerne fra vidner, der har set noget i forbindelse med skudepisoden, der fandt sted mandag den 14. februar ved 19-tiden på Baltorpvej ved boligblok 2.

Lige efter skudepisoden anholdt politiet tre unge. I første omgang ville en dommer kun opretholde anholdelsen af dem i tre gange 24 timer. Fredag var de tre mænd igen for en dommer. Her blev den ene løsladt, mens de to andre blev varetægtsfængslet i fire uger hver.

På baggrund af skudepisoden i Ballerup har politiet forlænget visitationszonen i Værebroparken, Høje Gladsaxe, Hedegårdsparken i Skovlunde og i Herlev indtil den 2. marts. Det indebærer, at politiet kan standse folk på gaden for at tjekke, om de bærer våben.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politi

36 unge holdt fest i medborgerhus og brød forsamlingsforbud

25_seconds

playMyndigheder deler oplysninger om kriminelle: Kan blive smidt ud af hele Brøndby Strand

Gerningsmand

playKrænkede pige i metroen: Nu efterlyser politiet gerningsmand

Christiania Pusher Street

65 personer sigtet for at sælge hash udenfor Christiania

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere