Unge drenge med pistol og urtekniv røver supermarked

En kraftig og en spinkel røver er stukket af med et mindre pengebeløb fra en dagligvarebutik i København.

To bevæbnede røvere, der beskrives som kun 16-17 år gamle, slog lørdag aften til mod en Dagli' Brugsen-butik på Amager.

Med en pistol og en urtekniv truede de unge mænd sig til et mindre pengebeløb fra omsætningen, og de stak derefter af fra dagligvareforretningen, der ligger på Brydes Allé.

De forsvandt fra stedet i en sort stationcar af mærket VW Passat og kørte i retning mod Amagerbrogade, fortæller Københavns Politi.

Den ene gerningsmand beskrives som kraftig af bygning, og han bar kasket og en sort trøje med hvide striber på ærmet, og så havde han en grøn plastikpose med margueritter på.

Den anden gerningsmand beskrives som spinkel af bygning, cirka 165 centimeter høj, og han var iført en blå træningstrøje med orange farver på skulderen, og så var han maskeret med et rødt tørklæde.

Ingen ansatte i butikken led fysisk overlast ved røveriet, der blev begået ved 20.15-tiden lørdag aften.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

retten i glostrup

56-årig anholdt for omfattende handel og indsmugling af narko

Politibil nat

Politi søger vidner efter teenager blev stukket med kniv i nakken på Nørrebro

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Formodet rockerdrabsmand fængslet i fire uger

Risbjergvej Hvidovre

Mand blottede sig for børn i ti år - tip fra lokale fældede ham

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere