Unge boligejere får skatterabat

Boligejere med høje renteudgifter kan se frem til en helt særlig håndsrækning fra regeringen, så de ikke kommer til at tabe på regeringens nye skattereform. Det erfarer politiken.dk

Tidligere er det kommet frem, at regeringen ønsker at ændre
fradragsretten sådan, at borgere med renteudgifter over 50.000
kroner om året, kun kan trække 25 procent fra.

Den ordning holder regeringen fast i. Men for at hjælpe
boligejere med høje renteudgifter - specielt i de store byer,
hvor mange unge købere har langt større renteudgifter end 50.000
kroner, hvis de har købt bolig inden for de senere år - vil
regeringen indføre en ordning, hvor de bliver kompenseret, hvis
de samlet set taber på skattereformen.

Hvis renteudgifterne kommer til at overstige den gevinst, som
skattenedsættelsen giver, så giver staten en skatterabat, så man
ender med et rundt nul.

Det betyder, at en boligejer, der skal betale 4.000 kroner
mere i renteudgifter, fordi regeringen skærer i rentefradraget
og på den anden side kun får 3.000 kroner mere i indtægt, som
følge af nedsættelsen af indkomstskatten, så vil staten
kompensere med en skatterabat på 1.000 kroner.

Det hele kommer til at foregå automatisk, når hver enkelt
boligejer en gang om året modtager sin årlige skatteopgørelse
fra Skat.

Ifølge Politiken.dks oplysninger vil ordningen være relevant
for 6-7 procent af boligejerne - det vil sige omkring 25.000
privatejede husstande - ligesom regeringen ikke vil pille ved
rentefradraget før 2012, hvorefter rentefradraget vil blive
sænket med 1 procent om året frem til 2019, hvor rentefradraget
for renteudgifter over 50.000 kroner så vil være på 25 procent.

I 2019 skal politikerne så igen tage stilling til, om den
særlige kompensationsordning skal føres videre.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Lynetteholm

Lynetteholm rykker tættere på: Forhastet proces, mener kritikere

Ulla ved rampe_SpOs_H

playInstitut for Menneskerettigheder: København blandt de dårligste i Europa

vandmasser domus vista

playSe de vilde billeder: Sådan så det ud, da sprængt vandrør oversvømmede højhus

Cityringen

playBeboere plages af støj fra metroen – nu skal der sættes ind med tre tiltag

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere