Unge begynder at ryge tidligere

Gennemsnitsalderen for, hvornår unge begynder at ryge, er faldende, skriver Urban.

Rygernes gennemsnitsalder, når de tager det første hvæs, er nede under 15 år for de lavest uddannede unge. Det viser en undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse. Men også unge med en gymnasial uddannelse begynder tidligere med smøgerne, skriver Urban.
»Det er bekymrende, at de unge begynder at ryge tidligere, da tidlig rygedebut kan gøre det sværere at holde op igen,« siger Mette Tuxen Faber, der er forsker i Kræftens Bekæmpelse, til Urban.
I undersøgelsen har man spurgt unge, der blev født i 1977-1986. De, der kun har en 9. klasses-eksamen, begyndte i gennemsnit at ryge, da de var 14 år og otte måneder. De, der har en gymnasial uddannelse, kunne vente, til de i gennemsnit var 15 år og ti måneder.
For de, der blev født i 1959-66, var den tilsvarende gennemsnitsalder henholdsvis 15 år og fire måneder og 17 år og fire måneder.
Undersøgelsen bygger på to spørgeskemaundersøgelser gennemført i 2004-2007, hvor over 45.000 personer mellem 18 og 45 år har deltaget.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik