Unge anholdt i Brøndby med speed i tasken

Tre unge i begyndelsen af 20'erne er blevet anholdt, da de kørte rundt i Brøndby med amfetamin i en taske.

Tre unge mænd i en bil klokken fem om morgenen i Brøndby. Det tiltrækker sig politiets opmærksomhed, og det var lige, hvad der skete søndag morgen for tre unge i 20'erne.
En politipatrulje vinkede dem ind til siden til et rutinetjek, da de klokken 5.10 kom kørende i en bil på Roskildevej i Brøndby.
Under gennemgangen af bilen fandt politiet 70 gram amfetamin i en taske, og de tre unge mænd, der er 22, 23 og 25 år, er nu alle sigtet for overtrædelse af narkotikaloven.
- De er alle kendt af politiet i forvejen, siger vagtchef Jens Møller, Københavns Vestegns Politi.
De tre mænd bliver søndag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup, hvor politiet vil kræve dem varetægtsfængslet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik