Ung SFer står til at blive ny borgmester

Berlingske erfarer, at SFs politiske ordfører i København, Ayfer Baykal, står til at overtage den tunge post som teknik- og miljøborgmester i hovedstaden.

Det sker, efter at den tidligere SF-leder på Københavns Rådhus, Bo Asmus Kjeldgaard, i sidste uge måtte trække sig fra posten, da Ekstra Bladet afslørede, at han i klar modstrid med valgloven ikke boede i København, hvor han var valgt, men hos sin kæreste på Frederiksberg.
Kampvalget står mellem fire kandidater, når SFs bestyrelse i København i aften endeligt vælger sin nye borgmester, men flere kilder bekræfter uafhængigt af hinanden, at Ayfer Baykal står til at modtage flertallet af stemmerne. I samme ombæring ventes det, at sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen vil blive udpeget til SFs nye politiske leder i København - en post som Bo Asmus Kjeldgaard også bestred, indtil han gik af.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik