Ung mand låner fars bil og forulykker

Voldsomme skader på en bil, der tørnede ind i mast, skabte frygt for førerens helbred. Han slap dog med knubs.

En bil tørnede søndag morgen ind i en stander på Bytoften i et industriområde i Roskilde og forårsagede skader på nogle el-installationer i området, blandt andet gadebelysningen.

Det oplyser vagtchef Allan Kronvold, Midt- og Vestsjællands Politi.

Bilen blev svært skadet ved sammenstødet med standeren, men føreren forsvandt fra ulykkesstedet og efterlod bilen tom.

De voldsomme skader på bilen, fik politiet til at frygte, at føreren var kommet til skade og måske var faldet om et sted i nærheden.

Så galt stod det dog ikke til, oplyser Allan Kronvold.

- Det viste sig at være en ung mand, der havde lånt fars bil, og forældrene underrettede os, da han kom hjem, og de fandt ud af, hvad der var sket, siger han.

Den unge mand slap fra sammenstødet med standeren med knups.

Ulykken skete søndag morgen kort efter klokken 6.

Mens politiet søndag formiddag forsøgte at finde frem til føreren af bilen, arbejdede beredskabet fra Roskilde Kommune på at genetablere den ødelagte el-forsyning.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik