Ung mand fængsles for serie af røverier i København

På bare 26 minutter begik en ung mand ifølge politiet fem røverier. Nu er han fængslet i 20 dage.

En ung mand satte søndag aften turbo på, da han havde brug for penge.

I løbet af bare 26 minutter røvede eller forsøgte han ifølge politiet at røve fem butikker i det centrale København.

- Han starter nede på Istedgade i en døgnkiosk, hvor han truer med en flaske, sagde Kenneth Jensen, der er central efterforskningsleder ved Københavns Politi, tidligere til Ritzau.

- Så går - eller løber - han op på hovedbanen og går ind på to spisesteder og laver det samme nummer, fortsatte efterforskningslederen.

Herefter gik den unge mand med sin flaske i hånden ind i en 7-Eleven-butik på Vesterbrogade, inden han sluttede af i en anden 7-Eleven ved Vesterport.

Det første røveri blev begået klokken 20.15 og det sidste klokken 20.41

Manden fik dog kun et begrænset udbytte af sine anstrengelser. Kun i to af forretningerne fik han udbetalt penge, og det samlede udbytte blev nogle få hundrede kroner, oplyser politiet.

Siden røverierne har politiet afhørt vidner og gennemgået videoovervågning fra forretningerne, og mandag formiddag gav det pote, da manden kunne anholdes på Vesterbro.

Tirsdag eftermiddag besluttede en dommer i København at varetægtsfængsle manden i 20 dage for forbrydelserne.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

nedim_yasar.jpg

Dømte mænd vil frifindes for drab på radiovært Nedim Yasar

bilbrande vestegnen gladsaxe og ishøj d. 17 januar 2021

Travl nat: Politiet rykker ud til flere bilbrande

joh-f73df42b-2340-4e89-80b8-0d6b8be660b7

Politi efterforsker mulig bilbombe som rockerbande-relateret

def_thumb,50_percent

playFolk går på isen på flere søer i København: Vi prøver at tale folk til rette, siger politiet

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere