Ung mand anholdt efter knivstikkeri på Nørrebro-natklub

Politiet har anholdt en ung mand efter knivstikkeri på Rust, der ligger ved Sankt Hans Torv på Nørrebro. En 17-årig dreng er natten til søndag blevet udsat for et knivstikkeri på musik- og natklubben Rust, der ligger på Guldbergsgade på Nørrebro i København.

Politiet har søndag anholdt en ung mand, som mistænkes for at spille en rolle i sagen. Politiet vurderer i løbet af dagen, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

Teenageren blev ramt af et knivstik i siden. Han var ved bevidsthed, da han blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter, og han meldes tidligt søndag morgen uden for livsfare.

Knivstikkeriet fandt sted ved 2-tiden inde på selve spillestedet, der var fyldt med mennesker.

.

Politiet skal nu tale med nogle af de mange Rust-gæster, som opholdt sig på dansegulvet og i barområdet, for at blive klogere på hændelsesforløbet.

.

Det lader til, at en gruppe på tre-fire personer var i slagsmål med den 17-årige, der endte med at blive stukket med en kniv.

Politiet fik søndag formiddag mulighed for at afhøre den unge mand.

- Han har forklaret, at flere personer slog ham, før en stak ham bagfra. Han opdagede først, at han var stukket, da han mærkede, at hans trøje blev tung og våd, siger den centrale efterforskningsleder Robert Jensen, Københavns Politi.

Rust blev landskendt i 2005, da en dørmand skød mod en gruppe unge, der gik til angreb på ham. En af dem døde, men dørmanden gik fri af straf på grund af nødværge.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik