Sådan bliver juletrafikken

Rejsedagene henover julen er blandt de mest travle på året, hvor mange danskere rejser på tværs af landet. Her er en prognose for årets juletrafik.

Opdatering den 21. december
Artiklen blev udgivet den 19. december. Den er blevet opdateret og genudgivet den 21. december.

Inden længe står der den 24. december i kalenderen, og det betyder, at mange rejser på tværs af landet for at holde juledagene med dem, de holder af. 

Derfor er juledagene traditionelt set også blandt årets mest travle rejsedage i Danmark. 

For at have bedst mulig styr på planlægning og koordinering i julen er det altid godt med et overblik.

I den anledning har TV 2 Lorry kontaktet en række forskellige rejseoperatører for at lave en prognose for juletrafikken. 

Der kan nemlig være stor forskel på rejsetiden, hvad angår tidspunktet og transportmidlet. 

Mindre trængsel på vejene 

Hvis man skal bevæge sig i bil for at komme frem til julen i år, kan man regne med en lettere trafik end tidligere år, spår Vejdirektoratet. 

Det skyldes, at rejsedagene i 2019 fordeler sig over flere dage. 

Man skal dog være opmærksom på, at trafikken kan være slem, hvis man har planlagt at rejse lillejuleaften, advarer Vejdirektoratet.

Her er der nemlig risiko for mindre køddannelser om formiddagen og tidligt på eftermiddagen. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Nogle dage er bedre at stævne ud på end andre.
Nogle dage er bedre at stævne ud på end andre.
Foto: Vejdirektoratet

Foruden den 23. december kommer 2. juledag også til at blive en dag fyldt med biler på vejene. 

- Denne dag er erfaringsmæssigt en af årets største rejsedage, hvor trafikken især bevæger sig på tværs af landet i østgående retning fra Jylland mod hovedstadsområdet, skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Især på motorvejen væk fra København i vestlig retning kan der være tæt trafik.
Især på motorvejen væk fra København i vestlig retning kan der være tæt trafik.
Foto: Vejdirektoratet

Derfor lyder rådet, at man kører på et andet tidspunkt end mellem klokken 10.0 og 15.00, eller vælger en helt anden dag til hjemturen, hvis det kan lade sig gøre. 

En ukendt faktor kan dog stadig nå at ændre Vejdirektoratets prognose for juletrafikken. 

- Den helt store ukendte faktor i trafikprognosen for juledagene er altid vejret. 

Ifølge samkørselstjenesten GoMore kører cirka 35.000 danskere hjem til jul i en bil med andre, hvilket er en stigning på 16.8 procent i forhold til 2018. 

I år forventer firmaet, at den travleste dag enten vil blive fredag den 20. eller lørdag den 21. december. 

DSB sælger ekstra mange billetter

Rigtig mange danskere rejser med toget hver eneste dag, og det samme gælder i julen. 

Her står DSB for at fragte mange tusinder af passagerer til og fra julearrangementer rundt i landet.  

Allerede nu er antallet af købte togbilletter i juledagene rekordhøjt og over 40 procent højere end ved tidligere år. 

 
 
Foto: DSB - Jens Hasse

- Mange kunder har reageret på, at vi har haft orange-billetter i udsalg. Den 23. december er lige nu den størsterejsedag foran den 22., og 21. december, siger informationschef i DSB, Tony Bispeskov. 

De fleste kører med DSB fra København mod Fyn og Jylland og rejser derefter retur østpå senere i juledagene. Ifølge informationschefen vil mange forsat købe billetter i de næste dage.

- Man skal være ualmindelig heldig for stadigvæk at få de helt billige billetter, men der er stadigvæk billetter tilbage at få til alle juledagene, siger Tony Bispeskov.

Over 100 julehjælpere vil stå på blandt andet Københavns Hovedbanegård for at hjælpe de mange rejsende. 

Busserne kører for fulde drøn 

Mange passagerer vælger hvert år bussen, når de skal bevæge sig gennem Danmark i juledagene.

For at imødekomme den store efterspørgsel har busselskabet Flixbus indsat 29.000 ekstra sædepladser i julen. Der er også ansat ekstra personale til at hjælpe ved bushoholdepladsen i København. 

 
 
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hos Flixbus viser rejsemønstret sig også at være godt spredt i år, og lige nu er der solgt flest billetter den 22. og 23. december. For hjemrejser er det størst efterspørgsel på den 26. december. 

- Juleaften ligger på en tirsdag i år, så mange bruger weekenden til at rejse hjemad. Allerede fra den 20. december er der mange, som rejser med os hjem på juleferie. Jultrafikken bliver på den måde spredt mere ud, når julen ligger som i år, hvor weekenden også kan tages i brug, siger presseansvarlig hos Flixbus, Lotte Rystedt. 

Fire hurtigfærger for første gang

Lige nu ser det ud til, at flere vælger at tage turen henover vandet, når de skal frem til juledestinationen. 

I hvert fald har Molslinjen solgt 12 procent flere billetter end ved samme periode sidste år. 

Sidste år oplevede Molslinjen også en større interesse end året forinden, og det har fået dem til at sætte en ekstra hurtigfærge ind i juledagene, som øger antallet af færger fra tre til fire. 

Hurtigfærgen 'Max' vil sejle passagerer til og fra Sjælland den 22., 23., 26., og  27. december. 

 
 
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- Ved at sætte Max ind i julen har vi op til 30 afgange dagligt. Det giver en afgang hvert 45. minut på de store rejsedage, hvor især de mange busrejsende med Kombardo Expressen, udfordrer vores kapacitet, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard. 

Molslinjen kan lige nu se, at de rejsende spreder sig mere over dagene end sidste år, fordi der er flere udrejsedage i år.

Fra Sjællandssiden er den 22., og 23. december de store rejsedage, og 2. juledag er en stor rejsedag fra begge sider. Molslinjen fortæller, at der er pres på en del af afgangene. 

Det gælder især busruten Kombardo Expressen, hvor man allerede er tæt på at melde udsolgt på en række afgange. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

hjort_paakoert.jpg

Lokal jæger oprørt: Måtte aflive påkørt hjort - bilist var forduftet

Kystbanetog

playForringelser på Kystbanen - nordsjællandske borgmestre frustreret

20190131-162034-L-1920x1281we

Udiplomatisk parkering: Her er ambassaderne med flest ubetalte parkeringsbøder

lyskryds

Radikal byrådskandidat: Trafiklys skal have kjole og langt hår

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere