Uffe Bech skifter fra FCN til Hannover 96

U21-landsholdsspilleren Uffe Bech skifter fra FC Nordsjælland til bundesligaklubben Hannover 96.

En af Superligaens mest varme navne skifter med øjeblikkelig virkning til den tyske Bundesliga.

Onsdag meddelte FC Nordsjælland på sin hjemmeside, at klubben har solgt sin offensivspiller Uffe Bech til Hannover 96.

- Uffe skrev en lang kontrakt, hvor planen var at han skulle etablere sig som en profil i Alka Superligaen, og det har han gjort via flot arbejde fra ham selv, trænerne og hans holdkammerater.

- Hannover er samtidig kommet med et meget attraktivt tilbud, og derfor har vi valgt at sælge Uffe Bech, så han kan få drømmen om Bundesligaen opfyldt, siger FCN's bestyrelsesformand Allan K. Pedersen.

FCN oplyser, at flere klubber har bejlet til Uffe Bech, der i sidste sæson blev topscorer i klubben med 10 mål.

Sidste sommer var der bud fra tyske Mainz, uden at der kom en handel ud af det.

22-årige Bech har senest gjort sig bemærket på det danske U21-landshold ved det netop overståede EM, hvor Bech kom på scoringslisten.

Han har også fået debut på A-landsholdet, hvor det er blevet til tre optrædener.

Uffe Bechs agent Ivan Marco Benes meddeler på Twitter, at kontrakten løber frem til sommeren 2019.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

Nicklas Bendtner

Bendtner er blandt strandede danskere i Dubai

F C Nordsjælland

FC Nordsjælland får ny udenlandsk ejer

Alexander Aslak Nørgaard

Birkerød-svømmer sætter dansk svømmerekord i DM-triumf

Viktor Fischer, FCK

Smitteudbrud hos FCK: Nu er seks spillere ude med corona

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere