Ordningen er finansieret af en stigning i forældrebetalingen,
som kommunerne må lade stige fra 25 til 30 procent. Det gælder
bare ikke for fripladserne, som kommunerne skal betale det samme
for.'
Det betyder, at jo flere børn, der har en friplads af
økonomiske eller sociale hensyn, desto færre penge bliver der
til portionerne.
Antallet af fripladser er meget forskelligt fra kommune til
kommune. I Egedal i Nordsjælland har blot et ud af 16 børn
delvis eller hel friplads, mens det i Brønderslev gælder fire ud
af 10 børn.
»Og det betyder, at det kniber for os at få madordningen til
at lade sig gøre«, siger borgmester i Brønderslev Mikael
Klitgaard (V) til Poltiken. Han mener, at regeringen må have
overset problemstillingen med de vanskeligt stillede kommuner.
»Regeringen er nødt til at gøre noget ved det.
I første omgang må de sætte en pulje af til vanskeligt stillede kommuner, men på sigt må de udligne forskellene mellem kommunerne«, siger Mikael
Klitgaard til Politiken. Han frygter flere børn på fripladser på
grund af den stigende arbejdsløshed.
Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen har mulighed for
at kigge på finansieringen igen ved forhandlingerne om næste års
kommunale budgetter, der foregår lige nu.
Erik Fabrin (V), formand for KL og borgmester i Rudersdal Kommune, forhandler med
regeringen i disse dage og er blevet opmærksom på problemet:
»Vi har ikke været opmærksomme på alle konsekvenserne af
kostordningen. Men vi forsøger nu at indregne dem i
forhandlingerne med regeringen«, soger Erik Fabrin til
Politiken.
